Råstofindvinding på land

Regionerne kortlægger råstofforekomsterne på landjorden og udlægger råstofområder. Regionerne meddeler endvidere tilladelse til indvinding og fører tilsyn. 

Regionerne udarbejder retningslinjer for indvindingen.

Råstofindvinding på land opdeles i to kategorier: erhvervsmæssig indvinding og ikke-erhvervsmæssig indvinding.

Erhvervsmæssig indvinding

Ønsker man at indvinde til erhverv, skal man have tilladelse fra regionen. Som hovedregel gælder det, at man kan få tilladelser inden for et udlagt område.

Ansøgning om indvinding sker på regionens hjemmeside.

Hvis en ansøgning kræver tilladelse efter en anden lovgivning end råstofloven, sørger regionerne for, at ansøgningen forelægges den relevante myndighed, hvis der i henhold til disse love kræves tilladelse til selve den påtænkte indvinding. regionerne skal udover råstofindvindingen også tillade anlæg til behandling, forædling eller anden industriel forarbejdning af råstofferne på arealet.
Større indvindinger forudsætter, at regionen har gennemført en VVM-undersøgelse. I visse tilfælde skal kommunalbestyrelsen vedtage et tillæg til kommuneplanen, før anlægsprojektet går i gang.

Vilkår for tilladelsen

En tilladelse til råstofindvinding skal være ledsaget af en række vilkår, der blandt andet skal sikre forholdet til miljøet, herunder grænser for støj og forholdet til grundvand. Endvidere skal der fastlægges rammer for efterbehandling efter endt indvinding. Vilkår om efterbehandling tinglyses på ejendommen. Regionernes tilladelse omfatter ikke kun selve råstofindvindingen, men også anlæg til behandling, forædling eller anden industriel forarbejdning af råstofferne på arealet, det være sig sortereværk, knuseværk, teglværk eller lignende.

Klager

Regionsrådets afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Indberetning

Alle, der foretager erhvervsmæssig råstofindvinding, skal én gang årligt indberette om art og mængde af indvundne råstoffer. Indberetningen sker direkte på regionens hjemmeside.

Prøvegravninger

I forbindelse med forberedelse af en ansøgning kan det være nødvendigt at foretage prøvegravninger. Hvis prøvegravningen er af en større mængde end 200 m³, skal det anmeldes til regionen.

Man har desuden pligt til at rydde op efter prøvegravning, og prøvegravningsresultater skal indberettes til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Efterbehandling

En tilladelse fastlægger også rammer for efterbehandling, når indvindingen er slut. En tilladelse skal tinglyses på  ejendommen.

Som udgangspunkt er det ikke tilladt at tilføre forurenet eller uforurenet jord til råstofgrave. Dispensation kan gives af regionen og kræver en særlig begrundelse (efter jordforureningslovens § 52).

Hvis man vil udvinde råstoffer, skal man udarbejde en grave- og efterbehandlingsplan, der redegør for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel gravning som efterbehandling, herunder en eventuel opfyldning. På grundlag af denne plan fastsætter regionen en økonomisk sikkerhed, som entreprenøren skal stille, for at sikre at der kan ske en efterbehandling, hvis entreprenøren går konkurs eller af andre årsager ikke gennemfører efterbehandlingen.

Ikke-erhvervsmæssig indvinding

Hvis man vil indvinde råstoffer på sin egen ejendom, skal det anmeldes til regionen, såfremt der er tale om mere end 200 m³ om året. Ejeren må kun anvende disse råstoffer til eget brug og eventuelt dele lidt med naboerne, men må ikke sælge videre til forarbejdning eller til brug i andre bygge- og anlægsarbejder. Ejeren skal efterbehandle enten løbende eller efter endt indvinding.

I visse tilfælde kræves - ligesom ved ansøgning om indvindingstilladelse - en tilladelse/dispensation efter skovlov, naturbeskyttelseslov med videre.

De vigtigste råstoffer på land

De øverste lag af den danske undergrund består de fleste steder af en blanding af ler, sand, grus og sten.  Det er dog almindeligvis kun de steder, hvor naturen selv har sorteret de forskellige kornstørrelser ud, at det kan betale sig at indvinde råstofferne.

Sand, grus og sten findes oftest i de smeltevandsaflejringer, som isen efterlod sig, da den smeltede væk for 10.000 år siden.

Ler findes blandt andet som issø-aflejringer, hvor leret er blevet fanget i små søer oven på gletsjeren, før denne smeltede helt væk.

Kridt og kalk ligger som et kilometertykt lag under det meste af Danmark, men det er kun de steder, hvor laget ligger tæt ved overfladen, det kan betale sig at bryde den. I modsætning til istidsaflejringerne har kridtet og kalken mange millioner år på bagen - cirka 65 millioner år.