Pulje til kystbeskyttelse 2026

Der er tre målgrupper, der kan ansøge:

1) Kommuner, der vil igangsætte eller er i gang med kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a (LBK nr. 245 af 28/02/2025), hvor formålet er at etablere kystbeskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelse, og hvor der er tale om en større sammen-hængende kystbeskyttelsesindsats.

2) Kommuner, der vil igangsætte eller er i gang med kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a (LBK nr. 245 af 28/02/2025), hvor formålet er at etablere kystbeskyttelsesforanstaltninger mod erosion, og hvor der er tale om en større sammenhængende kystbeskyttelsesindsats.

3) Kystbeskyttelseslag (digelag) i Vadehavet (Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner) kan søge om midler til etablering eller forstærkning af diger ved Vadehavet.

Nej, det er kun de 3 målgrupper (se spørgsmålet ”Hvem kan søge?”)

Det er en del af målsætningen med puljen, at der etableres flere sammen-hængende, helhedsorienterede kystbeskyttelsesløsninger, som indgår i den kommunale planlægning og klimatilpasning og dermed gavner hele lokalsamfundet og ikke blot én enkelt eller ganske få grundejere.

Nej, puljen kan kun søges af Kystbeskyttelseslag (digelag) ved Vadehavet (Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner).

Kystbeskyttelseslag (digelag) kan overtage projektet fra Kommunen.

Det beror på en konkret, faglig vurdering, hvorvidt et kystbeskyttelsespro-jekt kategoriseres som et erosions- eller oversvømmelsesprojekt.

Hvis Miljøstyrelsen vurderer, at oversvømmelsesudfordringerne er størst inden for projektområdet, kategoriseres projektet som et oversvømmelses-projekt. Hvis Miljøstyrelsen derimod vurderer, at erosionsudfordringerne er størst inden for projektområdet, kategoriseres projektet som et erosionsprojekt.

Det fremgår af bekendtgørelsen, der opstiller særskilte krav til projekter, der henholdsvis relaterer sig til diger i Vadehavet og til kommunale fællesprojekter.

Fordelen ved kommunale fællesprojekter er, at det er kommunen, der mod-tager tilsagnet om anvendelse af midlerne, og dermed også kan sikre frem-drift i projektet. Kommunerne har hjemmel til at gennemføre kystbeskyttel-sesprojekter og kan træffe afgørelser om bidragsfordeling til restfinansie-ring, såfremt der opnås tilsagn om tilskud. Endvidere sikres, at midlerne bruges til større og sammenhængende projekter, som beskytter større om-råder. Puljen skal være med til at understøtte, at kommunerne arbejder helhedsorienteret og tænker kystbeskyttelsen ind i den kommunale planlægning og klimatilpasning.

For at Miljøstyrelsen kan sikre sig, at der er planer om at igangsætte et kommunalt fællesprojekt, skal der foreligge en politisk beslutning om, at kommunen har til hensigt at igangsætte et kommunalt fællesprojekt på en konkret strækning. Denne beslutning skal vedlægges som bilag.

I bilagene til ansøgningen skal der endvidere redegøres for, hvornår kommunalbestyrelsen forventer at kunne træffe afgørelse om kystbeskyttelse m.v., og at projektet kan afsluttes inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor et evt. tilsagn om støtte er modtaget. Miljøstyrelsen anbefaler, at der er indhentet en § 2 udtalelse, da der således er taget stilling til en række af de elementer i projektet, der indgår i puljens bestemmelser.

En udtalelse fra Miljøstyrelsen efter kystbeskyttelseslovens § 2 betyder, at kommunen har et beskrevet projekt, som de har modtaget faglig vejledning fra Miljøstyrelsen på.

For at sikre fremdrift i projekterne anbefaler Miljøstyrelsen, at der er udar-bejdet en § 2 udtalelse, da der således er taget stilling til en række af de elementer i projektet, der indgår i puljens bestemmelser.

Såfremt der ikke foreligger en § 2 udtalelse, skal det dokumenteres, at der foreligger en politisk beslutning om, at et kommunalt fællesprojekt skal igangsættes eller dokumentation for igangsættelse af kommunalt fællesprojekt.

Kommunale fællesprojekter, og hvor der er tale om en større sammenhæn-gende kystbeskyttelsesindsats og som tager hensyn til omkringliggende landskab, miljø og natur, herunder biodiversitet.

Projekter hvor formålet er at etablere kystbeskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelse og/eller erosion.

Endvidere kan der søges tilskud til etablering eller forstærkning af diger i Vadehavet.

Ansøgning foregår elektronisk på virk.dk

Find ansøgningsskema her: (linket er aktivt fra d. 15. oktober 2026)

Ja, tilsagnet om tilskuddet bortfalder, hvis projektet ikke er afsluttet og dokumentation ikke er indsendt til Miljøstyrelsen senest 5 år fra modtagelse af tilsagn, jf. bekendtgørelsens § 19.

Nej, der er ikke krav om, at projektet er påbegyndt inden for en bestemt tidsramme efter tilsagn om støtte.

Projektet skal være afsluttet inden for en tidsramme på 5 år fra tilsagnet om støtte er modtaget.

Der kan søges midler til at igangsætte eller færdiggøre kommunale fællesprojekter og til etablering eller forstærkning af diger ved Vadehavet.

Der ydes tilskud til reelle anlægsudgifter til selve kystbeskyttelsesprojektet ekskl. moms, samt transportudgifter og erstatningsnatur. Ved diger i Vadehavet skelnes der mellem, hvorvidt digelaget er momsregistreret eller ej.

1) Forundersøgelser (f.eks. jordbundsundersøgelser eller arkæologiske undersøgelser)

2) Projektering (udarbejdelse af projektmaterialet til ansøgningen)

3) Administration (f.eks. sagsbehandling og rådgivning)

4) Drift/vedligehold (efter færdigmelding af projektet)

5) Udgifter til aktiviteter, som allerede løses af offentlige myndigheder. Der ydes endvidere ikke tilskud til uforudsete udgifter.

6) Rekreative elementer, der ikke aktivt reducerer risikoen ved erosion el-ler oversvømmelse.

Projektet må heller ikke være færdigetableret/afsluttet på ansøgningstidspunktet.

Ja, men ændringer skal godkendes af Miljøstyrelsen. Se processen, forudsætninger og oplysningskrav i kapitel 10 i bekendtgørelsen:

Bekendtgørelse om tilskud fra pulje til diger og anden kystbeskyttelse

Nej kun til vedligehold af diger ved Vadehavet.

Nej, projektet skal anvende anerkendte metoder, som imødegår det grundlæggende problem med oversvømmelse og/eller erosion. Der skal anvendes metoder, der har en dokumenterbar effekt.

Se vejledning om kystbeskyttelsesmetoder her:

Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder

Der kan søges separat om støtte til én eller flere etaper i et større samlet projekt. I disse tilfælde skal det angives, hvilket samlet projekt etapen indgår som en del af.

Hver etape vurderes selvstændigt i forhold til, om det kan modtage tilsagn om midler fra kystpuljen og evt. prioritering i forhold til andre ansøgte pro-jekter ved overansøgning. Eksempelvis er det kun den risikoreduktion, der opnås fra den enkelte ansøgte etape, der medtages i vurderingen af ansøgningen.

Puljen er afsat til anlæggelse af kystbeskyttelse mod oversvømmelse og/eller erosion fra hav, bælt, fjord eller det øvrige søterritorium. Hvis projektet indeholder beskyttelse mod negative effekter fra oversvømmelse fra vandløb eller søer, som fremkaldes af eller hovedsageligt skyldes påvirkning fra hav (kombinerede hændelser), kan projektet være omfattet af puljens formål.

Dette vil bero på en konkret vurdering, hvor der tages udgangspunkt i den præmis, at der alene gives midler til de foranstaltninger, der direkte beskytter mod oversvømmelse fra havet eller kysterosion. Eksempelvis vil et ekstra behov for pumpekapacitet, som skyldes indvandsproblemer, ikke være omfattet af puljens formål. Derimod kan en sluse i et vandløb muligvis være berettiget til støtte.

Kystbeskyttelsesloven giver mulighed for, at kommunen alene kan afholde udgiften ifm. gennemførelsen af et kommunalt fællesprojekt. Hvis det er tilfældet, vil det fortsat være muligt at søge om midler fra puljen.

En målsætning kan eksempelvis være at standse eller reducere en kysttil-bagerykning svarende til en 100-års års hændelse i 2050, eller at beskytte mod en oversvømmelse, der svarer til en 50-års hændelse i 2070.

En målsætning kan også være, at oversvømmelsesbeskyttelsen placeres, så strandenge kan udbrede sig ud mod kysten i anlæggets levetid, eller at der i anlæggets levetid opretholdes en naturlig strand bredde for at sikre den eksisterende adgang langs stranden og dennes rekreative værdi.

Levetiden refererer til, hvor længe projektet forventes at have effekt, og i planlægningen af projektet skal der tages højde for vedligeholdelse og havspejlsstigning som følge af klimaforandringer.

I ansøgningen skal der redegøres for, hvilke konsekvenser projektet har for biodiversiteten i anlægsfasen og i levetiden. Det betyder bl.a., at det skal forklares, hvordan projektet vil/kan påvirke dyr og planter på land eller søterritoriet, og om naturens mulighed for fri dynamik fortsat er tilgodeset.

Til redegørelsen kan der tages udgangspunkt i, hvad der findes i området i dag, og hvordan området vil udvikle/ændre sig, når projektet er etableret. Der kan eksempelvis inddrages viden om den nuværende arealanvendelse, § 3-registrering, bilag IV-arter eller fredede arter, vandområdeplaner, grønt Danmarkskort, habitat- og fuglebeskyttelsesområde, kortlægning af habitatnaturtyper samt marine naturtyper, De Digitale Naturkort 2021 inkl. Bio-diversitetskortet, arter.dk m.v. Såfremt der er i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet er udarbejdet en screening for miljøvurdering eller udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, kan der også tages udgangspunkt i den del af vurderingen, der vedrører den biologiske mangfoldighed

Berørte relevante BBR-enheder (beboelse, fritidsformål og erhverv medtages, mens fx udhuse, parkeringsanlæg og øvrige sekundære funktioner frasorteres) og CPR-data (antallet af personer i helårsbeboelse på den angivne strækning) er parametre, der indgår i en videreudvikling af værktøjet til at beregne risikoreduktionen for et område. Værktøjet gør det muligt at overskue og sammenligne risikoen på lokale kyststrækninger på tværs af landet. Værktøjet er et tiltag til at alle typer af hjem i hele Danmark kan få støtte.

Med værktøjet sikres det, at projekter kan sammenlignes på tværs af landet på et ensartet grundlag. Det giver mening at anvende nationale data til tildeling af midler fra en national pulje, så alle kommuner har samme udgangspunkt uanset egne datagrundlag.

Dokumentation for egenfinansiering skal vedlægges ansøgningen. Ved overansøgning af puljen skal Miljøstyrelsen foretage en prioritering blandt ansøgningerne. Hvis der er flere ansøgninger end der er midler, nedsætter Miljøstyrelsen tilskudsprocenten til maksimalt 40 pct., dog maksimalt 40 mio. kr.

Når ansøger modtager tilsagn om tilskud, skal der inden for en tidsfrist på 30 dage fra modtagelse af tilsagnsbrevet gives en skriftlig tilbagemelding om, hvorvidt tilsagnet accepteres. I den forbindelse kan ansøger tage stilling til, om man ønsker at tage imod tilskuddet.

Hvis et projekt har fået det tidligere maksimale beløb på 30 mio. kr. er det således muligt at ansøge om yderligere 10 mio. kr. De maksimale 40 pct. eller 40 mio. kr. af anlægsomkostningerne vil gælde for det samlede til-skud, som et projekt har opnået i alt i perioden 2020 til 2026. Således får flere projekter gavn af puljen, og flere projekter kan blive realiseret. De foregående år har der været overansøgning af puljen, og det er ligeledes forventeligt for puljen i 2026.

Der skal foreligge dokumentation for egenfinansiering, men der behøver ik-ke at være truffet afgørelse om en endelig bidragsfordeling, når der søges. Dokumentation for egenfinansiering kan eksempelvis være udkast til bi-dragsfordeling, forslag til fordelingsnøgle.

Såfremt kommunen helt eller delvist står for egenfinansieringen, skal det i ansøgningen til puljen dokumenteres, at projektet er realistisk at gennemfø-re. Et eksempel på en dokumentation kan være, at kommunalbestyrelsen har godkendt, at den kommunale finansiering af projektet medtages i bud-getprocessen for de/det kommende år. Ved anmodning om udbetaling af tilskud, skal egenfinansieringen også dokumenteres. Det kan ske ved fremsendelse af referat ift. kommunalbestyrelsens godkendte og endelige budget.

Ja, men hvis tilskud fra puljen kombineres med tilskud fra andre sider, nedsættes tilskuddet fra puljen forholdsmæssigt, så det samlede tilskud ikke kan overstige de samlede tilskudsberettigede udgifter.

Miljøstyrelsen lægger i vurderingen vægt på følgende definition: Naturbase-ret kystbeskyttelse er inspireret og understøttet af naturen. Naturbaseret kystbeskyttelse reducerer effektivt risikoen for skader fra havet inden for rammerne at kystbeskyttelsesloven. Naturbaseret kystbeskyttelse tager udgangspunkt i de forhold, systemer og dynamikker, som er karakteristiske for det pågældende område. Det er f.eks. kyst-type, naturligt forekommende naturtyper og hjemmehørende arter. Naturbaseret løsninger til kystbeskyttelse kan være sammensat af mere eller mindre naturnære elementer og tiltag, som, når de samles i et system, udgør en overvejende naturbase-ret løsning.

Bekendtgørelsen stiller krav om, at ansøgningen skal indeholde en projektbeskrivelse, overslag over udgiftsposter og samlet budget. For at Miljøstyrelsen kan vurdere ansøgningen, skal man lægge sig fast på den konkrete metode og placering samt redegøre for dimensionering. Oplysningerne skal være på et sådant niveau, at der for hver strækning (hvis der er forskellige metoder) kan beregnes et anlægsoverslag. Det skal angives, hvilke udgifter, der vurderes at være tilskudsberettiget. Projektbeskrivelsen indeholder bilag som tværsnitstegninger og situationsplan.

Ved overansøgning skal Miljøstyrelsen foretage en prioritering blandt an-søgningerne. Her vil udgangspunktet være, at der prioriteres op til samlet ca. 15 pct. af årets tilskudspulje til diger i Vadehavet og op til samlet ca. 20 pct. af årets tilskudspulje til kommunale fællesprojekter hvor formålet er at etablere kystbeskyttelsesforanstaltninger mod erosion.

Det betyder, at op til ca. 65 pct. af årets tilskudspulje prioriteres til kommunale fællesprojekter hvor formålet er at etablere kystbeskyttelsesforanstaltninger mod oversvømmelse.

Den nye risikoreduktionsvurdering baseres på to hovedparametre: antallet af berørte relevante enheder, herunder bl.a. helårsbeboelse, erhvervsbygninger og sommerhuse, hhv. antallet af personer med folkeregisteradresse i de berørte enheder. Koblingen mellem de to medfører, at borgernes hjem synliggøres og vægtes højt.

Således kan helårsbeboelse og erhvervsbygninger vægtes højere end sommerhuse. Medmindre at et sommerhus anvendes som helårsbeboelse.

Det er tilstrækkeligt med tegninger på skitseniveau. Der skal laves tvær-snitstegninger, når kystbeskyttelsesmetoden ændrer sig på projektstrækningen. Det gælder eksempelvis, når der på en strækning både er dige og højvandsmur.

1. Risikoreduktion igennem BBR-enheder og CPR

2. Naturbaseret kystbeskyttelse samt natur, miljø og biodiversitetshensyn

3. Fremdrift af implementeringen

4. Risikoområde, jf. oversvømmelsesloven

Prioriteringskriteriet indeholder følgende vægtede hensyn i prioriteret rækkefølge:

1. Tidlig stillingtagen til, hvordan negativ påvirkning på natur, biodiversitet og miljø kan blive reduceret – både ifm. anlæg og råstofindvinding

2. Naturbaseret kystbeskyttelse

Følg linket til Miljøstyrelsens Danmarkskort over de udpegede risiko-områder:

Risikoområder på Danmarkskort

Ansøgningerne prioriteres lavest, hvis der ikke er indhentet en § 2 udtalelse jf. kystbeskyttelsesloven, da projektet ikke vurderes realiserbart inden for kort tid. Ansøgningerne prioriteres højere, hvis en anmodning om en § 2 ud-talelse er sendt. Ansøgningerne prioriteres endnu højere, hvis der er ind-hentet en § 2 udtalelse. Ansøgningerne prioriteres højest, hvis der er givet tilladelse til projektet og projektet er klar til at blive realiseret inden for kort tid.