Miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at anvendelsesområdet er alle affaldsbehandlingsanlæg, som ikke er godkendelsespligtige efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). Affaldsbehandlingsanlæg er anlæg, som nyttiggør eller bortskaffer affald, herunder anlæg, som forbereder affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse. Det fremgår af definitionen af affaldsbehandlingsanlæg i affaldsbekendtgørelsen.

Affaldsbehandlingsanlæg kan eksempelvis være anlæg omfattet af punkt K 51, K 52 og K 53 på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1, eller anlæg registreret i Affaldsregistret. Der kan dog være visse mindre affaldsbehandlingsanlæg, som hverken er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen eller Affaldsregistret.

Bemærk, at en virksomheds eget affald og oplag heraf indenfor virksomhedens område ikke betragtes som et affaldsbehandlingsanlæg, hverken i forhold til denne bekendtgørelse eller i forhold til reglerne om godkendelsespligtige virksomheder.

Hvis et affaldsbehandlingsanlæg etableres midlertidigt er det omfattet af bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen fastsætter generelle regler, som gælder for samtlige affaldsbehandlingsanlæg omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen vil derfor finde anvendelse uanset om aktiviteterne er midlertidige eller permanente, og således også uanset om aktiviteterne i øvrigt er omfattet af miljøaktivitets-bekendtgørelsen.

Nej, der må ikke modtages og behandles farligt affald på mindre affaldsbehandlingsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsen. Modtagelse og nyttiggørelse af farligt affald er omfattet af godkendelsespligt efter listepunkt K 201 og K 203 samt særligt for genbrugspladser K 211 på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen.

Undtaget er dog mindre genbrugspladser, som ikke er omfattet af listepunkt K 211. De mindre genbrugspladser må modtage og håndtere mindre mængder farligt affald, så som akkumulatorer, lysstofrør og batterier mv.

Bemærk, at bekendtgørelsens § 13 om farligt affald både omfatter affaldsbehandlingsanlæggenes eget produceret farligt affald og farligt affald modtaget på mindre genbrugspladser.

Organisk affald skal som hovedregel, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, opbevares i tætte og lukkede tanke eller beholdere. Hvis det organiske affald ikke giver anledning til væsentlige støv- eller lugtgener, kan det opbevares udendørs på et befæstet areal. Udendørs betyder i denne sammenhæng, at affaldet ikke skal opbevares i nogen form for tanke eller beholdere.

Have- og parkaffald er undtaget for de generelle krav til opbevaring af organisk affald, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1 og 2. Have- og parkaffald er ikke-farligt affald og skal derfor opbevares i overensstemmelse med reglerne om opbevaring af ikke-farligt affald. Ikke-farligt affald skal, jf. bekendtgørelsens § 3, opbevares på befæstet areal, medmindre affaldet ikke afgiver stoffer til jord eller udvaskes til grundvandet.

Mindre affaldsbehandlingsanlæg, der modtager og oplagrer jern og metalskrot, kan gennemføre en forbehandling af affaldet i form af neddeling, klipning eller opskæring med henblik på eksempelvis at lette videre transport. Disse aktiviteter er omfattet af bekendtgørelsen, når der ikke er tale om farligt affald.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 10, at aktiviteterne skal foretages på et areal eller gulv med tæt belægning.

Du skal være opmærksom på at neddeling kan være omfattet af godkendelsespligt efter listepunkt K 206 på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen, når der er tale om nyttiggørelse, hvor der er tale om oparbejdning af affald til et produkt, der umiddelbart kan finde anvendelse i en produktion.

Du kan læse mere nyttiggørelse, listepunkt K 206 her og tidligere høringssvar.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor affaldsbehandlingsanlægget er etableret, er tilsynsmyndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 65.

Affaldsbehandlingsanlæg, der er omfattet af punkt K 51, K 52 eller K 53 på brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1 er omfattet af kravet om regelmæssige tilsyn, jf. bekendtgørelse om miljøtilsyn, § 1, stk. 2, nr. 5, og skal som minimum have miljøtilsyn en gang hvert 6. år. For så hvidt angår de anlæg, som ikke er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1, har kommunen en almindelig tilsynspligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 65.

Miljøtilsynet omfatter bl.a. kontrol med, at de krav, der er fastsat i bekendtgørelsen overholdes. Tilsynsmyndigheden vil derfor som en del af miljøtilsynet gennemgå din driftsjournal for virksomheden.

Du kan læse mere om miljøtilsyn her.

Der er brugerbetaling for miljøtilsyn på de virksomheder m.v., der er optaget på bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen. Du kan læse mere om brugerbetaling her.

Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at virksomheden ikke overholder miljøkravene, vil tilsynet resultere i håndhævelser. Hvis kommunalbestyrelen fx konstaterer overtrædelse af gældende krav, bliver virksomheden som udgangspunkt pålagt at overholde de gældende krav.

Overholdelse af bekendtgørelsens krav er dog ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger eller forbud mod fortsat drift, jf. miljøbeskyttelseslovens § 42. Et påbud efter lovens § 42 kan komme på tale, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer et forhold, som indebærer risiko for eller medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening.