Da standardvilkårsbekendtgørelsens vilkår, herunder emissionsgrænseværdier, er fastsat på grundlag af BAT, er udgangspunktet for standardvilkårene, at vilkårene (emissionsgrænseværdierne) kan anvendes af korn- og foderstof virksomheder på økonomisk og teknisk levedygtige vilkår, idet der i forbindelse med udarbejdelsen af vilkårene er taget hensyn til omkostninger og (miljø)fordele.
Myndigheden kan derfor kun undtagelsesvist fastsætte lempeligere emissionsgrænseværdier end de grænseværdier, der er fastsat i standardvilkårsbekendtgørelsens vilkår 27, tabel 3, i standardvilkårsbekendtgørelsens bilag 1, afsnit 28, på baggrund af BAT-konklusioner.
Betingelserne herfor er, at myndigheden vurderer, at overholdelse af emissionsgrænseværdierne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene på grund af anlæggets geografiske placering, de lokale miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber, lempelsen ikke forårsager væsentlig forurening i strid med godkendelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 2, og der opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed.
I godkendelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 1, er der således udtrykkeligt angivet de situationer, der kan begrunde en fravigelse. Det følger af bestemmelsen, at påberåbelse af proportionalitetsprincippet på grund af de omkostninger, der er knyttet til efterlevelsen af de emissionsgrænseværdier, der er fastlagt ud fra hvad der er opnåeligt ved anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik, kun kan begrunde en lempelse, hvis uforholdsmæssigheden mellem mål og midler skyldes enten virksomhedens geografiske placering, lokale miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber. Derudover må lempelsen ikke forårsage betydelig forurening, og der skal opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed.
Bemærk, at godkendelses- eller tilsynsmyndighedens vurdering og begrundelse for fravigelsen skal fremgå af godkendelsen eller afgørelsen på baggrund af en revurdering, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 2.