BREF-dagen

Miljøstyrelsen afholder løbende tema-konferencer om BREF.

BREF-dagen 2024 bliver afholdt den 30. oktober hos Miljøstyrelsen i Odense.

IE-direktivet, der ligger til grund for BAT/BREF dokumenterne, er nu revideret. Hvad er nyt, og hvad betyder dette for danske virksomheder og myndigheder?

Glæd dig også til foredrag fra Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, der fortæller om hvordan vi i Europa kan sætte turbo på den grønne transformation af samfundet.

Dagen bliver indledt med en prolog som et tilbud til de deltagere, der har behov for en kort introduktion til begreberne og hovedtrækkene i revisionen af BREF-dokumenter.

Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål, søge gode råd og debattere. Dertil kommer muligheden for at mødes på tværs af myndigheder, interesseorganisationer og virksomheder.

Vi ser frem til at se jer alle!

Du tilmelder dig til BREF-dagen her, og finder det fulde program for BREF-dagen her.