Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at det ikke er muligt at indsende ansøgninger igennem TAS d. 16-17. november 2026 grundet midlertidig lukning. Det er igen muligt at ansøge gennem TAS-portalen fra d. 18. november 2026.
Der er afsat 35 mio. kr. til Grønt Program 2026, som skal støtte forskning og dokumentation, som skaber ny viden om skånsomt og selektivt fiskegrej, optimering af fiskeri og dataindsamling samt implementeringen af nye teknologier for at sikre mindre påvirkning af havnaturen såvel som at promovere den grønne og bæredygtige omstilling i fiskeri- og akvakultursektorerne.
Projekterne skal tage udgangspunkt i eksisterende viden og udvikle nye løsninger i brede partnerskaber – både på tværs af forskning, erhverv og organisationer, og gerne i samarbejde internationalt.
Ansøgningsfristen er 25. november 2026.
Midlerne udmøntes af Miljøstyrelsen. Et internationalt forskningsfagligt udvalg vil stå for at vurdere og prioritere de indkomne ansøgninger.
På denne side finder du opslagstekst (Call for Applications), vejledning (Guide for Applications) samt ansøgningsmateriale (Table A, B og C) til Grønt Program 2026.
Bemærk, at ansøgninger skal udarbejdes på engelsk, da de vurderes af et internationalt forskningsfagligt udvalg. Derfor er både opslagsteksten, vejledningen og ansøgningsmaterialet ligeledes på engelsk.
Status og frister
Ansøgningsperiode: 12. november 2026 til 25. november 2026
Anslået sagsbehandlingstid: 1-2 måneder
Åben for nye ansøgninger
Om tilskuddet
Materiale til tilskud, ændringer og udbetaling
Tilskudsportalen
Du søger om tilskud på tilskudsportalen TAS.
Du skal logge ind med dit MitID Erhverv for at søge.