Lillebror fylder opvaskemaskinen
HANNAS HUS - FIND DE SKJULTE FARER
Spørgsmål
Hannas forældre har vist lillebror, hvordan man fylder opvaskemaskinen. Han pakker en opvaske-tab ud og lægger den i sæbeholderen. Bagefter vasker han hænder.
Hvorfor vaske Hannas lillebror sine hænder?
A. Han er blevet beskidt af at røre ved de brugte glas og tallerkener.
B. Hans øjne kan tage skade, hvis han gnider i dem med opvaskemiddel på fingrene.
C- Han vil gerne dufte godt.
Se om du har svaret rigtigt lige under denne boks.
Læs mere om faresymbolet "Sundhedsfare"
Produkter med faresymbolet ”Sundhedsfare” på etiketten kan være skadeligt, hvis det kommer på din hud, eller du kommer til at sluge eller indånde indholdet. Det kan irritere luftvejene, huden og øjnene. Det kan også give hudallergi. Hvis du indånder det, kan du blive svimmel og døsig. Faresymbolet findes også på produkter, der er skadelige for ozonlaget.
Produkter med faresymbolet ”Sundhedsfare” på etiketten findes i de fleste hjem. Du kan f.eks.se det på spraydåser med luftfrisker, på flydende opvaskemiddel og rengøringsmiddel, kølervæske og andre koncentrerede produkter.
Undgå at indånde dampene og brug kun produkterne udendørs eller i et rum, hvor der er god udluftning. På etiketten kan du læse, hvordan du bedst beskytter dig selv, hvis du bruger produktet.