Hannas tante renser afløbet

HANNAS HUS - FIND DE SKJULTE FARER

Læs mere om faresymbolet "Ætsende"

Produkter, der er mærket som ”Ætsende”, kan give alvorlige skader hvis det kommer på huden, i øjnene eller i munden. Det føles næsten som at blive forbrændt.

Ætsende produkter er meget almindelige. I har sikkert nogle stående derhjemme. Det kan f.eks. være toiletrens, afløbsrens, kalkfjerner, vaskepulver eller salmiakspiritus. Nogle produkter kan virke ætsende på metal.

Vaskemiddel til opvaskemaskinen og vaskemaskinen kan også være mærket med faresymbolet ”Ætsende”. Vask altid dine hænder bagefter, hvis du har rørt ved den slags produkter. Opvaskemiddel er sommetider lavet som små farvede tabletter eller kapsler. Små børn kan synes, at de ligner slik og kan komme til at putte dem i munden. Derfor skal ætsende produkter altid opbevares et sted, hvor børn ikke kan få fat i dem. Det gælder faktisk for alle produkter, der har faresymboler på etiketten.

For at beskytte sig selv, bør man altid tage handsker og beskyttelsesbriller på, når man har med ætsende produkter at gøre.