Fokus på havet: Muslingebanker, stenrev, sandbund og ålegræs
Havet gemmer på en verden af liv under overfladen. Miljøstyrelsen sætter fokus på nogle af havets vigtigste havnaturtyper - fra ålegræs og muslingebanker til sandbund og stenrev. Havnaturen spiller en stor rolle for biodiversiteten og er levesteder for et væld af dyr og planter. Miljøstyrelsen arbejder med at genoprette og styrke naturen under overfladen, bl.a. gennem de marine naturnationalparker og Havnaturfonden. Gennem korte film og fortællinger dykker vi ned i livet under overfladen og viser, hvorfor et sundt havmiljø er vigtigt for os alle.