Energnist Esbjerg A/S: Indkaldelse af idéer og forslag angående etablering af CO2-fangstanlæg på Energnist Esbjerg

Miljøstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapport for projektet. Projektet drejer sig om etablering af et CO2-fangstanlæg på Energnist Esbjerg, Måde Industrivej 35, 6705 Esbjerg Ø. Idéer og forslag til miljøkonsekvensrapporten skal være modtaget senest den 9. november 2026.

Indkaldelse af idéer og forslag

Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og Energnist Esbjerg A/S skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Miljøstyrelsen kan vurdere, om projektet kan gennemføres.

Miljøkonsekvensrapporten beskriver projektets virkninger på miljøet og de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eventuelle skader.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med input.

- Idéoplæg

 

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen. 

Henvendelser om sagen

Skriftlige ideer og forslag skal rettes til Miljøstyrelsen pr. mail på mst@mst.dk, på tlf. 72 54 40 00 eller pr. brev til Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager 6 omdelingsdage og i visse tilfælde længere.

Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. 2025-42182 på henvendelsen.

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger