Miljøgodkendelse
Mejeriets energiforsyning består af en dampkedel, to hedtvandskedler og en gasmotor. Nærværende projekt er miljøgodkendelse til at udskifte den eksisterende kombibrænder på dampkedlen med en ny tripletbrænder, så biogas fremover kan anvendes som et alternativ til naturgas og gasolie. Formålet er at skabe større fleksibilitet i energiforsyningen, især i perioder hvor gasmotoren ikke er i drift.
Projektet medfører ingen ændringer i produktion eller kapacitet, og støjforholdene forventes at forblive uændrede, da anlægget er placeret indendørs. Derudover viser gennemførte OML-beregninger, at gældende emissionskrav fortsat overholdes uden for virksomhedens område.
- læs miljøgodkendelsen for Arla Foods amba – Rødkærsbro Mejeri
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning kan ses i afgørelsen.