Chr. Olesen Synthesis A/S: Miljøgodkendelse og afgørelse om at projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Chr. Olesen Synthesis A/S miljøgodkendelse til etablering af renoveringsprojekt af hydrogeneringsprocessen, hos Chr. Olesen Synthesis A/S beliggende på siten Kanalholmen 8-12, Avedøre Holme. Projektet medfører opførelse af en ny bygning MX3 som erstatter bygning MX1 som nedrives i forbindelse med renoveringen. I den ny bygning MX3, installeres et nyt hydrogeneringsanlæg. Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. En evt. klage skal være modtaget senest den 26. august 2026.

Miljøgodkendelse

Chr. Olesen Synthesis A/S har indsendt ansøgning til miljøstyrelsen om ændring af eksisterende miljøgodkendt virksomhed. Formålet med dette projekt er modernisering, kapacitetsforøgelse og proceskonsolidering. Der sker ingen ændringer i procesprincipper, og der sker ingen ændringer af anvendte stoffer og produkter ift. projektets gennemførelse. Hovedaktiviteten for COS er en bilag 1 aktivitet, listepunkt 4.5: Kemisk industri.Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter (s) De ansøgte ændringer er godkendelsespligtige iht. § 33 stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven. 

- Læs miljøgodkendelsen for Chr. Olesen Synthesis A/S

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering af det konkrete projekt, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

- Læs afgørelse om ikke VVM for Chr. Olesen Synthesis A/S

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.