FMC Agricultural Solutions A/S (Cheminova A/S): Afgørelse om ingen miljøgodkendelsespligt

Miljøstyrelsen har truffet afgørelse for FMC Agricultural Solutions A/S (Cheminova A/S), Thyborønvej 78, Harboøre om, at der ikke er krav om miljøgodkendelse til midlertidig opstilling og drift af anlæg til forsøg med rensning af afværgevand og deponiperkolat. En evt. klage skal være modtaget senest den 20. februar 2026.

Ikke krav om miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen har på baggrund af de fremsendte oplysninger vurderet, at FMC Agricultural Solutions A/S midlertidigt kan opstille og drive en containermed et MBBR-anlæg (Moving Bed Biofilm Reaktor) til forsøg med rensning af afværgevand og deponiperkolat.

Etablering og drift kan ske uden, at der skal meddeles miljøgodkendelse.

- læs afgørelsen for FMC Agricultural Solutions A/S (Cheminova A/S)

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.