Tilladelse til indvinding af råstoffer i bygherreområde 506-JA Hjelm Banke

Aarhus Havn A/S og Aarhus Vand A/S meddeles hermed tilladelse til indvinding af råstoffer på havet i bygherreområde 506-JA Hjelm Banke (ansøgt som Moselgrund nordvest).

Tilladelsen udstedes i henhold til § 20, stk. 2, nr. 3 i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 20. november 2024.

Der gives tilladelse til en samlet indvindingsmængde på 8 mio.  m3 , hvoraf Aarhus Vand kan indvinde 2 mio.  m3 råstoffer til Helhedsplanen Tangkrogen og Aarhus Havn kan indvinde 6 mio.  m3 til havneudvidelsen. Der er en årlig mængdebegrænsning på 3 mio. m3.

Indvinding i området må kun ske med slæbesugning. 
De indvundne råstoffer må alene anvendes af Aarhus Havn og Aarhus Vand til projekter i forbindelse med udbygning af yderhavnen og Helhedsplanen Tangkrogen.

Tilladelsen træder i kraft efter klagefristens udløb, og er således gældende fra 7. marts 2026 og indtil den maksimale tilladte indvindingsmængde er indvundet, dog senest til den 7. marts 2036.

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen af afgørelsen, jf. råstoflovens § 26 b, stk. 1. Klagefristen udløber således den 6. marts 2026. Klage skal ske via Klageportalen, som findes via Miljø- og fødevareklagenævnets hjemmeside på https://naevneneshus.dk.

 

Tilladelsen kan ses på nedenstående link:

Tilladelse til indvinding af råstoffer i bygherreområde 506-JA Hjelm Banke

Bilag 3 - Høringssvar til tilladelsen
Bilag 4 - Notat om indvinding til Helhedsplanen Tangkrogen
Bilag 5 - Vurdering af kvælstoftilførsel og kompensation
Bilag 5.1 - Kvælstofberegning ved regnvandsbassin Viby