Mammen Mejerierne A/S, Mammen Mejeri: Ansøgning om miljøgodkendelse

Mammen Mejerierne A/S, Mammen Mejeri, beliggende Mammen Byvej 32 8850 Bjerringbro, har søgt om miljøgodkendelse til at udvide modtagelsen af mælk til over 200 tons/dag, og bliver således omfattet af listepunkt 6.4.c i godkendelsesbekendtgørelsen. Projektet omfatter desuden etablering af forrenseanlæg for processpildevand herunder opførelse af 2 stk. siloer til processpildevand, indendørs forrenseanlæg samt udvidelse af pakkerifaciliteter for hytteost på 625 m2. Bemærkninger til ansøgningen skal være modtaget senest den 20. maj 2026.

Ansøgning om miljøgodkendelse

Mejeriet søger om produktionsprocesser og –flow tilsvarende den nuværende produktion i eksisterende faciliteter. Projektet omfatter øget indvejning af mælk, hvilket betyder at mejeriet skal godkendes efter bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen.

I forbindelse med projektet skal der som følge af krav fra Viborg Kommune etableres et forrenseanlæg til spildevandet. Dette omfatter et forrenseanlæg som placeres inden døre i eksisterende bygning, samt opførelse af 2 stk. siloer til udligning af processpildevand som opstilles i forbindelse med virksomheden øvrige siloer. Projektet omfatter desuden en udvidelse af eksisterende pakkeri for hytteost på 625 m2, i forbindelse med den eksisterende bygningsmasse.

Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Ansøgningsmaterialet vil blive fremsendt pr. mail eller evt. som papirudgave, såfremt det måtte ønskes, så snart vi har modtaget anmodning derom. Bemærkninger til ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest den 20. maj 2026.

Man kan også bede om at få tilsendt udkastet til afgørelse, når det foreligger. Enhver har ret til at kommentere udkastet senest 2 uger, fra det er modtaget.

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til ansøgningen, udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar.

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Henvendelse om ansøgningen

Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Miljøstyrelsen pr. mail på mst@mst.dk, på tlf. 72 54 40 00 eller pr. brev til Lerchesgade 35, 5000 Odense C. Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager 6 omdelingsdage og i visse tilfælde længere.

Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. 2025-51232 på henvendelsen.

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Miljø og Produktion dine personoplysninger