International N&H Denmark ApS, IFF International Flavors & Fragrances: Miljøgodkendelse og afgørelse om at projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet IFF, Tårnvej 25, 7200 Grindsted miljøgodkendelse til etablering af anlæg til tørring af det atmosfæriske luft, som anvendes i eksisterende Spray 5 anlæg. Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. En evt. klage skal være modtaget senest den 8. juli 2025.

Miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen meddeler godkendelse til etablering af en ny enhed til affugtning af atmosfærisk luft før det ledes til et eksisterende spraytørringsanlæg, Spray 5, hvor der foretages en spraytørring. Ved etablering af den nye affugtningsenhed forøges flowet i spraytørringsanlæggets støvende luftafkast, medens koncentrationen af støv i afkastet reduceres. Projektet vil ikke medføre forøget støjbelastning og virksomhedens samlede støjbelastning kan overholde gældende støjkrav.

- Læs miljøgodkendelsen for International N&H Denmark ApS, IFF International Flavors & Fragrances

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering af det konkrete projekt, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

- Læs screeningsafgørelsen for International N&H Denmark ApS, IFF International Flavors & Fragrances

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.