Miljøgodkendelse
Miljøgodkendelsen omfatter tilladelse til direkte udledning af renset røggaskondensat fra Skærbækværkets to biomassefyrede kedler (SKV40), herunder kedelvand og kølevand. Rensning af røggaskondensatvandet sker via etableret renseanlæg, som omfatter mikro-og ultrafiltrering, omvendt osmose og ionbytning. Der gives tilladelse til en samlet årlig udledningen af spildevand på 265.000 m3 til Kolding Fjord. Tilladelsen er meddelt på baggrund af genbehandling af sagen som følge af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2025, der ophæver Miljøstyrelsens afgørelse af 3. oktober 2024 om udledning af renset spildevand til Kolding Fjord fra Skærbækværket og hjemviser sagen til fornyet sagsbehandling.
- læs miljøgodkendelsen for Skærbækværket
- læs Bilag A1: Ansøgning/miljøteknisk beskrivelse
- læs Bilag E: Vurdering efter bestemmelserne efter indsatsbekendtgørelsens § 8
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning kan ses i afgørelsen.