Miljøgodkendelse
Aalborg Forsyning står over for en større grøn omstilling for at omdanne forsyningens arealer ved Norbis Park, herunder de tidligere kraftværksarealer, til et erhvervsområde med grønne energiprojekter samt til område for vidensdeling. Igangværende projekter omfatter etablering af et 200.000 m³ varmelager, en elkedel og en havvandsvarmepumpe. Desuden planlægges der for Fjord Power-to-X (PtX) som skal producere grønt flybrændstof.
I forbindelse med omdannelsen af området skal der udføres bygge- og anlægsarbejder, som vil generere overskudsjord. For at minimere bortkørslen af opgravet materiale ønskes der ud fra et økonomisk og bæredygtighedssynspunkt at nyttiggøre overskudsjorden andre steder på området.
Aalborg Forsyning ønsker således at opgrave jord fra arealer inden for Norbis Park som transporteres til mellemoplag i det allerede etablerede planlager nordvest for Blok Byen.
- Læs miljøgodkendelsen for Aalborg Forsyning, Nordjyllandsværket
Ikke krav om miljøvurdering
Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering af det konkrete projekt, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.
- Læs screeningsafgørelsen for Aalborg Forsyning, Nordjyllandsværket
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning
Klagevejledning kan ses i afgørelsen.