International N&H Denmark ApS: Afgørelse om ingen miljøgodkendelsespligt og ikke krav om miljøkonsekvensrapport

Miljøstyrelsen har truffet afgørelse for International N&H Denmark ApS, IFF International Flavors & Fragrances, Tårnvej 25, 7200 Grindsted om, at der ikke er krav om miljøgodkendelse og om, at der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport for følgende anlægsprojekter: Etablering af 2 Soft’n Safe lagertanke i Tankgård Øst samt ny Tankgård Nord, Emulgatorafdelingen.. Klage skal være modtaget senest den fredag den 4. oktober 2024.

Ikke krav om miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen har på baggrund af de fremsendte oplysninger vurderet, at IFF kan udvide Tankgård Øst med 2 stk. 65 m3 Soft’n Safe lagertanke samt etablere en ny Tankgård Nord med 8 stk. 65 m3 lagertanke i tilknytning til virksomhedens eksisterende emulgator produktioner. Etableringen kan ske uden, at der skal meddeles miljøgodkendelse.

- læs afgørelsen for International N&H Denmark ApS

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig meddelt afgørelse, om at projektet ikke kræver udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. § 21, stk. 2 i Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 4 af 3. januar 2023. 

- læs screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning kan ses i afgørelserne.