Chr. Hansen A/S – Roskilde: Miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen har givet Chr. Hansen A/S Roskilde miljøgodkendelse til udskiftning af filtertype på virksomhedens site på Søndre Ringvej 22, 4000 Roskilde. Klage skal være modtaget senest den 17. oktober 2024.

Miljøgodkendelse

Chr. Hansen A/S – Roskilde ønsker at udskifte to eksisterende filtre. Der benyttes nye filtertyper, og placeringen af et filter ændres. Miljøstyrelsen vurderede, at projektet var godkendelsespligtigt, da ændringen medførte en ændring af virksomhedens støjbidrag. 

Virksomheden har med støjberegninger og opdateret støjkortlægning dokumenteret, at gældende støjgrænser fortsat kan overholdes. Der er således tale om et miljøgodkendelse uden nye vilkår.

- Læs miljøgodkendelsen for Chr. Hansen A/S - Roskilde

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.