Jegindø Havn, Klaptilladelse

Miljøstyrelsen giver Jegindø Havn, Struer Kommune, tilladelse til klapning af en samlet mængde på 10.000 m3 uddybningsmateriale fra dele af havnebassinet i forbindelse med ombygning af havnen. Klagefristen udløber den 13. juni 2024. En klage skal ske via Klageportalen for Nævnene i Nævnenes Hus, via følgende hjemmeside https://kpo.naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen, der har truffet afgørelsen. Tilladelsen må ikke udnyttes, før dagen efter at klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må den først udnyttes, når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre klagenævnet bestemmer andet.