Novo Nordisk A/S - Hillerød: Miljøgodkendelse og afgørelse om at projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Novo Nordisk A/S – Hillerød, Brennum Park 1, 3400 Hillerød miljøgodkendelse til etablering af nyt parkeringshus på virksomedens site i Hellerød. Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 9. februar 2024

Miljøgodkendelse

Novo Nordisk A/S har ansøgt om miljøgodkendelse til at etablere et nyt parkeringshus på virksomhedens site i Hillerød. Parkeringshuset skal benyttes af virksomhedens ansatte, og placeres på areal der allerede benyttes til parkeringsareal.
Der er i forbindelse med ansøgningen udarbejdet en opdateret støjrapport, der dokumentere, at parkeringshuset kan etableres og drives, uden at virksomhedens gældende støjgrænser overskrides.

- Læs miljøgodkendelsen for Novo Nordisk A/S - Hillerød

Ikke krav om miljøvurdering 

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering af det konkrete projekt, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

- Læs screeningsafgørelsen for Novo Nordisk A/S - Hillerød

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.