Topsoe A/S: Miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen har givet Topsoe A/S miljøgodkendelse til etablering af produktionsanlæg til elektrolyse enheder (SOEC). Virksomheden etableres på adressen Haldor Topsøes Vej 2, 7400 Herning. Klage skal være modtaget senest den 29. februar 2024.

Miljøgodkendelse

Miljøgodkendelsen omfatter en fabriksbygning med dertilhørende modtage- og udleveringsfaciliteter samt skorsten, tankgrave og faciliteter til håndtering af frembragt affald.

Derudover etableres administrationsbygning med kontor, kontrolrum, kantine, velfærdsfaciliteter med mere.

Administrationsbygning, modtage- og udleveringshaller samt fabriksbygningens produktionsrum vil være bygget sammen i én og samme bygning, der måler ca. 100 gange 200 meter.

Ud over den samlede bygning etableres der en forsyningsbygning, udendørs tanke til proceskemikalier og flydende affald, en nødstrømsgenerator, affaldscontainere, indhegnet område til gasflasker og køreveje, parkeringspladser.

Fabriksbygningen indrettes med de nødvendige faciliteter for produktion af celler og stakke samt et smedeværksted til samling af elektrolyseenhederne.

Der etableres et færdigvarelager, hvorfra elektrolyseenhederne afhentes.

- læs miljøgodkendelsen for Topsoe A/S

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.