Novo Nordisk A/S – Hillerød : Miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen har givet Novo Nordisk A/S site Hillerød miljøgodkendelse til etablering af tilbygning til eksisterende lagerbygning 25 N, med nye tilkørselsforhold samt etablering af nødgenerator med tilhørende olietank. Klage skal være modtaget senest den 23. maj 2024.

Miljøgodkendelse

Virksomheden ønsker at udvide eksisterende lagerbygning 25N med en ny tilbygning. Tilbygningen har det formål at optimere vareflow ind og ud af lageret samt skabe ekstra frysekapacitet til opbevaring af færdig API. Tilbygningens areal er ca. 6000 m². Der etableres desuden et dieselgenereret nødgeneratoranlæg på 1,5 MW med afkast og en overjordisk dieseltank på 16 m3, for at sikre frysekapaciteten.

Samtidig med udvidelsen af lageret ændres eksisterende intern kørevej til og fra lageret og eksisterende parkeringspladser til medarbejdere udvides og flyttes til arealet nord for lageret

- læs miljøgodkendelsen for Novo Nordisk A/S - Hillerød

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.