Topsoe A/S: Ansøgning om miljøgodkendelse

Topsoe A/S, Heimdalsvej 4-6, 3600 Frederikssund, har søgt om lempelse af støjgrænsen ved Linderupvej 33/31 på helligdage mellem kl. 8.00 og kl. 14.00. Bemærkninger til ansøgningen skal være modtaget senest den 1. november 2023.

Ansøgning om miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen meddelte den 30. januar 2019 miljøgodkendelse til opsætning af port og indhegning af virksomheden. I den forbindelse blev støjgrænsen på Linderupvej 33 og 31 lempet på hverdage og lørdage. Støjgrænsen på helligedage ved Linderupvej 33/31 blev ikke lempet.

Topsoe A/S har ansøgt om en lempelse af støjgrænsen ved Linderupvej 33/31 på helligdage mellem kl. 08.00 og kl. 14.00. Den ansøgte lempelse af grænseværdien er ikke en udvidelse af transporter til og fra på helligdage men skyldes, at støjen på Linderupvej i forbindelse med indhegning af virksomheden blev virksomhedsstøj.

Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Ansøgningsmaterialet vil blive fremsendt pr. mail eller evt. som papirudgave, såfremt det måtte ønskes, så snart vi har modtaget anmodning derom. Bemærkninger til ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest den 1. november 2023

Man kan også bede om at få tilsendt udkastet til afgørelse, når det foreligger. Enhver har ret til at kommentere udkastet senest 2 uger, fra det er modtaget.

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til ansøgningen, udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar.

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Henvendelse om ansøgningen

Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Miljøstyrelsen pr. mail på mst@mst.dk, på tlf. 72 54 40 00 eller pr. brev til Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C. Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager 6 omdelingsdage og i visse tilfælde længere.

Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. 2023 - 77629 på henvendelsen.

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger