Miljøgodkendelse
Godkendelsen omhandler ændring af dimensionerne af den sydlige støjvold omkring kulpladsen ved Blok 7. Virksomheden er lokaliseret på Havnegade 120, 5000, Odense. Ændringen af støjvoldens dimensioner omfatter fjernelse af et mindre stykke af den sydlige støjvolds vestligste ende, samt en udjævning af hældningen af den sydlige støjvolds inderside. Ændringerne sker dels for at skabe plads til en ny kørevej ind på pladsen fra Port 4, samt for at udjævne hældningen af indersiden af sydlige støjvold, så der efterfølgende kan ske en stabil slutafdækning af indersiden med muld og græs.
- Læs miljøgodkendelsen for Fjernvarme Fyn Produktion A/S
Ikke krav om miljøvurdering
Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. § 21, stk. 2 i Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 4 af 3. januar 2023.
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning kan ses i afgørelsen.