Miljøgodkendelse
Projektet omfatter forøgelse af produktionen af kartoffelmel til 187.500 tons (150.000 tons kartoffelstivelse ved 100 % tørstof) i kampagnen. Produktionen af kartoffelprotein og -protamylasse, som produceres ud fra kartoffelfrugtvand, vil også blive øget, ligesom biproduktet pulp øges. Produktionen gennemføres på eksisterende anlæg. I kampagnen udvides driftstiden for modtagelse af kartofler, udlevering af pulp, jord, sand og sten på Åhusevej 8 om lørdagen fra kl. 06-14 til også at kunne foregå kl. 14-18. Udenfor kampagnen udvides driftstiden for udlevering af protamylasse alle ugens dage fra kl. 07-18 til også at kunne foregå kl. 06-07 og kl. 18-22.
- Læs miljøgodkendelsen for Karup Kartoffelmelfabrik
- Læs bilag A-C til miljøgodkendelsen
Ikke krav om miljøvurdering
Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering af det konkrete projekt, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet.
- Læs screeningsafgørelsen for Karup Kartoffelmelfabrik
- Læs bilag A til screeningsafgørelsen
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning
Klagevejledning kan ses i afgørelsen.