Arla Foods amba Nr. Vium Mejeri: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Arla Foods amba Nr. Vium Mejeri miljøgodkendelse til fyring med biogas på eksisterende kedler, Sønderupvej 24, 6920 Videbæk. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 30. maj 2023.

Miljøgodkendelse

Med denne godkendelse gives der tilladelse til, at Nr. Vium Mejeri må fyre med biogas på virksomhedens to eksisterende kedler. Virksomheden har i forvejen tilladelse til at fyre med naturgas i kedlerne. Der sker en udskiftning af brænderne til kombinationsbrændere i virksomhedens kedler for at muliggøre anvendelse af både naturgas og biogas.

- Læs miljøgodkendelsen for Arla Foods amba Nr. Vium Mejeri

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 4 af 3. januar 2023.

§ 21, stk. 2.

- Læs afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.