Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og Skjern Paper A/S skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Miljøstyrelsen kan vurdere, om projektet kan gennemføres.
Miljøkonsekvensrapporten beskriver projektets virkninger på miljøet og de afværgeforanstaltninger, der er nødvendige for at begrænse eventuelle skader.
Miljøstyrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med input.
- Idéoplæg for Skjern Paper A/S
Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar.
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Henvendelse
Ideer og forslag skal være skriftlige og sendes til Miljøstyrelsen pr. mail, på tlf. 72 54 40 00 eller pr. brev til Tolderlundsvej 5, 5000 Odense Skjern C
Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager seks omdelingsdage og i visse tilfælde længere.
Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. 2021-24835 på henvendelsen.
Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger