Nordværk I/S: Ansøgning om miljøgodkendelse

Nordværk I/S, Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst, har søgt om miljøgodkendelse til udvide antallet af interne kørsler i forbindelse med transport fra nabovirksomheden. Bemærkninger til ansøgningen skal være modtaget senest den 13. juli 2023.

Ansøgning om miljøgodkendelse

Umiddelbart øst for Energianlægget ejer Nordværk I/S et areal på ca. 19 ha, der er planlagt til at huse virksomheder og tekniske anlæg inden for affaldshåndtering under det bredere initiativ ”Nordjyllands Ressourcepark”. Som del heraf har virksomheden Melgaard Miljø A/S ansøgt Aalborg Kommune om miljøgodkendelse til at drive et farveseparationsanlæg, hvor grønne poser med madaffald frasorteres det øvrige restaffald fra husstandene i Aalborg Kommune. Dette afstedkommer transporter over Nordværks areal, der skal indgå i Nordværk samlede miljøregulering. Der ansøges derfor om godkendelse til et øget antal af interne kørsler. Det oplyses, at det øgede antal interne kørsler ikke overskrider virksomhedens gældemde støjvilkår.

Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Ansøgningsmaterialet vil blive fremsendt pr. mail eller evt. som papirudgave, såfremt det måtte ønskes, så snart vi har modtaget anmodning derom. Bemærkninger til ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest den 13. juli 2023.

Man kan også bede om at få tilsendt udkastet til afgørelse, når det foreligger. Enhver har ret til at kommentere udkastet senest to uger, fra det er modtaget.

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til ansøgningen, udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar.

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Henvendelse om ansøgningen

Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Miljøstyrelsen pr. mail på mst@mst.dk, på tlf. 72 54 40 00 eller pr. brev til Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.

Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager seks omdelingsdage og i visse tilfælde længere.

Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. ”2023 – 26089” på henvendelsen.

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger