Industrial Water Solution A/S: Indledning af revurdering af miljøgodkendelser

Industrial Water Solution A/S skal have revurderet sine miljøgodkendelser til industrispildevandsrenseanlægget og tilknyttede aktiviteter, beliggende Askelunden 24, Østerhoved, 4230 Skælskør. Henvendelse på baggrund af denne annonce skal være modtaget senest den 1. februar 2024.

Opstart af revurdering

Miljøstyrelsen tager miljøgodkendelserne af Industrial Water Solution A/S op til en rutinemæssig revurdering, som følge af godkendelsesbekendtgørelsens krav om 10 års revurdering.

Ved revurderingen overføres, ændres eller slettes vilkår i miljøgodkendelserne, og der kan meddeles nye vilkår. Endvidere kan revurderingen føre til en opdatering af den miljøtekniske beskrivelse.

Når revurderingen af miljøgodkendelserne er færdig, bliver afgørelsen annonceret med en klagefrist på 4 uger. Ønsker du forinden at modtage udkastet til afgørelse, skal du rette henvendelse til Miljøstyrelsen senest den 1. februar 2024. Det giver dig mulighed for at få udkastet til høring i 2-4 uger og kommentere på udkastet.

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til ansøgningen, udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar.

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Henvendelse om revurderingen

Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Miljøstyrelsen pr. mail på mst@mst.dk, på tlf. 72 54 40 00 eller pr. brev til Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C. Bemærk at fremsendelse pr. brev i gennemsnit tager 6 omdelingsdage og i visse tilfælde længere.

Anfør venligst dit navn og adresse samt vores j.nr. 2023 - 84677 på henvendelsen.

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger