Farmfood A/S: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Farmfood A/S, Havenvej 73, 9670 Løgstør miljøgodkendelse til opstilling af to tanke til oplag af gasolie samt fyring med gasolie. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 18. oktober 2022.

Miljøgodkendelse

Farmfood A/S har søgt om miljøgodkendelse til opstilling af to olietanke, installation af kombinationsbrændere på virksomhedens eksisterende dampkedler samt mulighed for fyring med gasolie i stedet for naturgas. Virksomheden er på Energistyrelsens liste over ikke beskyttede kunder og kan derfor risikere, at naturgasforsyningen lukkes, hvis der opstår knaphed på gas i Danmark. Farmfood A/S ønsker derfor en mulighed for at anvende gasolie som alternativt brændsel til naturgas.

- Læs miljøgodkendelsen for FarmFood A/S

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1976 af 27. oktober 2021.

§ 21, stk. 2.

- Læs afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.