Arla Foods amba Taulov Mejeri: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Arla Foods amba Taulov Mejeri miljøgodkendelse til fyring med gasolie på eksisterende kedler på Danbovej 2, 7000 Fredericia. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 15. november 2022.

Miljøgodkendelse

Miljøstyrelsen har givet Arla Foods amba Taulov Mejeri miljøgodkendelse til fyring med gasolie på virksomhedens tre eksisterende kedler; to hedtvandskedler samt en dampkedel, samt øget frekvens af påfyldninger samt anvendelse af eksisterende nedgravet 30 m3 olietank til gasolie.

- Læs miljøgodkendelsen for Arla Foods amba Taulov Mejeri

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1976 af 27. oktober 2021.

§ 21, stk. 2.

- Læs afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.