Arla Foods amba HOCO: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Arla Foods amba HOCO miljøgodkendelse til etablering af ny kombinationsbrænder på tårn 1 samt anvendelse af gasolie som brændsel som mulig erstatning for naturgas på Bülowsvej 9, 7500 Holstebro. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 1. november 2022.

Miljøgodkendelse

Arla Foods amba HOCO har søgt om miljøgodkendelse til installation af kombinationsbrænder på virksomhedens eksisterende tårn 1, samt mulighed for fyring med gasolie i stedet for naturgas på virksomhedens eksisterende energianlæg. Virksomheden er på Energistyrelsens liste over ikke-beskyttede kunder.

- Læs miljøgodkendelsen for Arla Foods amba HOCO

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1976 af 27. oktober 2021.

§ 21, stk. 2.

- Læs afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.