Miljøgodkendelse
Anlægget består af et termisk varmelager, der benytter el som varmekilde og lagrer energi i 6 tanke med smeltet salt.
HeatCube-anlægget tilsluttes fjernvarmenettet samt elforsyning via transformere placeret i forbindelse med anlægget og vand (deionat).
Anlægget forsynes fra det eksisterende elektricitetsnet på Nordjyllandsværkets område, og det forventes at elektricitetsforbruget ved maksimal last vil være op til ca. 6 MW.
- Læs miljøgodkendelsen for Nordjyllandsværket A/S
Ikke krav om miljøvurdering
Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1976 af 27. oktober 2021.
§ 21, stk. 2.
- Læs afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning
Klagevejledning kan ses i afgørelsen.