Tilladelse til indvinding af råstoffer i bygherreområde 552-AD Kriegers Flak Nord

By & Havn meddeles hermed tilladelse til indvinding af råstoffer på havet i område 552-AD Krigers Flak Nord. Råstofferne skal anvendes til etablering af Lynetteholm.

Tilladelsen er meddelt i henhold til 20, stk. 2, nr. 3, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017.

Der gives tilladelse til indvinding af 4,5 mio. m3 råstoffer uden en årlig mængde begrænsning.

Tilladelsen gælder fra den 28. januar 2022 og indtil den maksimale tilladte indvindingsmængde er indvundet, dog senest den 31. december 2026.

Indvindingsområdet er beliggende inden for et område udlagt til reservationsområde, og dermed forbeholdt råstofforsyning til bygge- og anlægsprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 136 af 01/02/2012 om reservation af råstoffer i områder på Kriegers Flak og Rønne Banke.

Tilladelsen kan ses i ses via nedenstående link:
Tilladelse til indvinding af råstoffer i bygherreområde 552-AD Kriegers Flak Nord

Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. 2 i bekendtgørelse nr. 1927 af den 12. oktober 2021 om afskæring af klageadgange i forbindelse med anlæg af Lynetteholm.

Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder fra meddelelsen af afgørelsen, jf. råstoflovens § 43.