Ørsted A/S, Studstrupværket: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Ørsted A/S, Studstrupværket, Ny Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup, miljøgodkendelse til oplag af yderligere 20.100 tons fuelolie i eksisterende tanke. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 6. januar 2023.

Miljøgodkendelse og afgørelse om ikke-miljøvurdering

Miljøgodkendelsen omfatter oplag af 20.100 tons fuelolie i tank 1 på Studstrupværket.

Miljøgodkendelsen er et tillæg til virksomhedens øvrige godkendelser.

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 973 af 25. juni 2020.

- Læs miljøgodkendelsen for Studstrupværket og afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering 

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.