Novozymes A/S: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Novozymes A/S, Bagsværd miljøgodkendelse til anvendelse af både gasolie og naturgas på kedelcentralen i bygning 3D. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 10. januar 2023.

Miljøgodkendelse

Kedelcentralen, som omfatter 3 kedler, forsyner både Novozymes og Novo Nordisk og kan desuden levere varme til Vestforbrændings fjernvarmenet.
Godkendelsen giver mulighed for at anvende gasolie i alle 3 kedler som alternativ til naturgas. Der er i ansøgningen regnet en 45 % udvidelse af energiproduktionen i forhold til i dag,

- Læs miljøgodkendelsen for Novozymes A/S

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1976 af 27. oktober 2021.

§ 21, stk. 2. 

- Læs afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen. 

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.