Haldor Topsøe A/S: Miljøgodkendelse og afgørelse om at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering

Miljøstyrelsen har givet Haldor Topsøe A/S, Heimdalsvej 4-6, 3600 Frederikssund, miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen af alumina. Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Klage skal være modtaget senest den 21. december 2021.

Miljøgodkendelse 

Miljøstyrelsen har givet Haldor Topsøe A/S miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen af alumina i bygning P2. 

- Læs miljøgodkendelsen for Haldor Topsøe 

Ikke krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 1976 af 27. oktober 2021, § 21, stk. 2. 

Afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering 

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.

Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen. 

Klagevejledning

Klagevejledning kan ses i afgørelsen.