Sejlrender til Dragør Havn, klaptilladelse

Miljøstyrelsen giver Dragør Havn tilladelse til klapning af en samlet mængde på 15.000 m3 oprensningsmateriale fra sejlrenderne til tre havnebassiner i Dragør Havn på klapplads K_010_01, beliggende Køge Bugt. Klagefristen udløber den 5. april 2021.

Sejlrender til Dragør Havn, klaptilladelse.

En klage skal ske via Klageportalen for Nævnene i Nævnenes Hus, via følgende hjemmeside https://kpo.naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen, der har truffet afgørelsen.

Klaptilladelsen må ikke udnyttes, før dagen efter at klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må den først udnyttes, når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre klagenævnet bestemmer andet.