Miljøgodkendelse
Miljøstyrelsen har givet Mammen Mejerierne A/S, Onsild Mejeri, Mejerivej 2, 9500 Hobro, miljøgodkendelse til at udvide produktionskapaciteten med ca. 50 %. Der opføres ikke nye bygninger eller anlæg. Ved udvidelsen bliver mejeriet omfattet af bilag 1, listepunkt 6.4.c. i godkendelsesbekendtgørelsen, hvilket medfører, at myndighedskompetencen på miljøområdet overføres fra Mariagerfjord Kommune til Miljøstyrelsen.
- Læs miljøgodkendelsen for Onsild Mejeri
- Læs bilag F, ansøgningsmaterialet
Afgørelse om, at der ikke er krav om miljøvurdering
Miljøstyrelsen har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke kræver gennemførelse af en miljøvurdering, da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), nr. 973 af 25. juni 2020, § 21, stk. 2.
- Afgørelse om at projekt ikke omfattet af krav om miljøvurdering
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk.
Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning
Klagevejledning kan ses i afgørelsen.