Fur Havn, klaptilladelse

Miljøstyrelsen giver Skive Kommune tilladelse til klapning af en samlet mængde på 10.000 m3 uddybningsmateriale fra et område langs ydersiden af Sydmolen i Fur Havn på klapplads K_157_01, beliggende i Risgård Bredning i Limfjorden. Klagefristen udløber den 7. april 2021.

Fur Havn, klaptilladelse.

En klage skal ske via Klageportalen for Nævnene i Nævnenes Hus, via følgende hjemmeside https://kpo.naevneneshus.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til Miljøstyrelsen, der har truffet afgørelsen.

Klaptilladelsen må ikke udnyttes, før dagen efter at klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må den først udnyttes, når klagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre klagenævnet bestemmer andet.