Kritisk afstand

For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal det vurderes, om den afstand, der er mellem forureningskilden og det nærliggende vandområde, er kritisk.

Den kritiske afstand varierer fra område til område. Det gør den, fordi der er forskel på, hvor langt forskellige forureningsstoffer kan transportere sig med grundvandet fra et forurenet område til et vandområde i nærheden.

Her kan du læse om, hvad der forstås ved et kritisk afstand, se eksempler på kritiske afstande for forskellige forureningsstoffer og læse om risikoen for at frasortere risikofyldte områder, der har eller kan få længere forureningsfaner end de valgte kritiske afstande i screeningsværktøjet.

Hvad forstås ved kritisk afstand?

Afstanden mellem en forureningskilde og overfladevand har afgørende betydning for, om forureningen kan udgøre en risiko for overfladevand. Screeningsprincippet tager højde for dette ved at anvende en kritisk afstand.

Ved kritisk afstand forstås en stofspecifik afstand, der styres af, at forureningsstoffer transporteres enten længere eller kortere i grundvandet afhængig af stoffernes fysiske, kemiske og nedbrydningsmæssige egenskaber. Eksempelvis er kritisk afstand for TCE større end for tungmetaller, idet forureningsfaner med klorerede opløsningsmidler er markant længere end de længste forureningsfaner med tungmetaller.

Formålet med kritisk afstand er at frasortere de lokaliteter, hvor forureningen - alene på grund af den fysiske afstand til overfladevand - vurderes ikke at kunne udgøre en risiko for overfladevand.

Figur 4. Illustration af kritisk afstand for 3 modelstoffer.

I figuren er illustreret et kortlagt areal samt kritisk afstand for tre modelstoffer, henholdsvis TCE, benzen og arsen. Hvis den korteste afstand mellem kanten af det kortlagte areal og vandområdet er lig med eller mindre end den stofspecifikke kritiske afstand, så indgår lokaliteten i den videre screening. Af figuren ses, at afstanden fra det kortlagte areal til overfladevand er større end den kritiske afstand for både arsen og benzen. Det betyder, at alle kombinationsmuligheder i screeningsværktøjet, der er tilknyttet modelstofferne arsen og benzen, udgår og alene kombinationer, der er tilknyttet modelstoffet TCE, vil fortsætte i den videre screening.

Er der flere kortlagte arealer per lokalitet, foretages udmålingen fra kanten af hvert eneste kortlagte areal til overfladevand, hvorefter der sker en sammenligning med de relevante kritiske afstande.

De udpegede modelstoffer er blevet tildelt en stofspecifik kritisk afstand. Eneste undtagelse er TCE, der er tildelt to kritiske afstande. Modelstoffet TCE er således tildelt en generel kritisk afstand på 250 m samt en specifik kritisk afstand for TCE på 100 m for lossepladser. Baggrunden for den reducerede kritiske afstand er blandt andet, at nedbrydningsforholdene i lossepladsperkolat generelt er gode i forhold til klorerede opløsningsmidler.

I Miljøprojekt 1565 er indsamlet oplysninger om stofspecifikke fanelængder i international og national litteratur suppleret med ekspertudtalelser om danske erfaringer. Datamaterialet har givet viden om specifikke stoffers fanelængder i grundvandet, hvilket har indgået i fastsættelse af stofspecifikke kritiske afstande.

Det skal bemærkes, at screeningsprincippet ikke tager hensyn til grundvandets strømningsretning. Det betyder, at lokaliteter, der fortsætter i screeningen, fordi de ligger inden for den kritiske afstand, måske alligevel ikke udgør en risiko for overfladevand på grund af grundvandets strømningsretning.

Risiko for frasortering af lokaliteter med forureningsfaner over 250 m

De kritiske afstande er fastsat, så størstedelen af de stofspecifikke forureningsfaner, der vil forekomme fra et kortlagt areal, vil være kortere end afstandene. Det betyder, at det er forsvarligt, at screeningsværktøjet frasorterer alle de lokaliteter, der ligger så langt fra overfladevand, at en given forureningsfane med stor sandsynlighed aldrig vil nå frem til overfladevand. Men de relativ få forureningssager, der har eller kan få længere forureningsfaner end de valgte kritiske afstande, vil også blive frasorteret i screeningsværktøjet. Eksempelvis er største stofspecifikke kritiske afstand 250 m, men i Danmark findes forureningsfaner med klorerede opløsningsmidler, der er 1 - 1,5 km lange. Disse sager frasorteres i screeningsværktøjet. Da de er omfattet af jordforureningslovens §6, kan regionerne tilføje dem i screeningsværktøjet i en bearbejdet screening, hvis der er maksimalt 500 m til overfladevand, eller de kan gennemføre en manuel risikovurdering uden om screeningsværktøjet.