Er jorden forurenet?

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Hvis din boliggrund er kortlagt på vidensniveau 1 (måske forurenet), kan du kræve, at regionen undersøger grunden indenfor 1 år. Undersøgelsen gennemføres uden omkostninger for dig. Hvis der ikke bliver fundet forurening, udgår din grund af kortlægningen.

Ønsker du at finde oplysninger om, hvorvidt din ejendom er kortlagt som forurenet, kan du henvende dig til regionen. Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer i Danmark. Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, men endnu ikke kortlagt af regionen.

På Miljøportalen kan du selv tjekke om din grund er kortlagt:

Gå til Miljøportalen

Du kan evt. også selv undersøge ejendommens historie, fx om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer og se på beliggenheden af grunden i forhold til andre forureninger.

Se en liste over en række aktiviteter, som kan have forårsaget forurening

En tredje måde hvorpå du kan få noget at vide om en ejendoms forureningstilstand, er gennem forureningsundersøgelser af jorden. I dette tilfælde anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. De lettere forurenede arealer, skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges.

I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder. Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder.

Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Hvis du ikke selv er skyld i en forurening, kan du ikke blive tvunget til at betale for, at forureningen bliver fjernet (Se spørgsmål og svar om private olietanke, udslip).

Du skal dog være opmærksom på, at grunden kan falde i værdi og være vanskeligere at sælge. Dertil kommer, at det kan blive dyrere end normalt at lave ombygninger og lignende på en forurenet grund, da kommunen kan stille vilkår til byggeriets udførelse (Se også spørgsmål: Kan jeg bygge på min kortlagte boliggrund?).

Desuden kan bortskaffelse af forurenet jord være forbundet med omkostninger. Derudover har du også i nogle tilfælde pligt til at opretholde belægningen eller et uforurenet jordlag på din ejendom.

Hvis du støder på jord, som lugter (f.eks. af olie) eller er misfarvet, skal du med det samme give kommunen besked herom.

Hos kommunen kan du få at vide, om der er tale om en kendt forurening, og om det er kommunen eller regionen, der kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til forureningen.

Regionens indsats

I Danmark er det regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Således er det regionerne, der rådgiver om anvendelsen af en forurenet grund og står for en eventuel oprydning af grunden.

Boligejendomme er omfattet af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionerne udfører. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag.

Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge, og afhængigt af prioriteringen i regionen, kan der gå langt tid, inden regionen når til din boligejendom.

Hvis den offentlige indsats består af rådgivning om ejendommens anvendelse, vil du almindeligvis få besked om dette allerede i kortlægningsbrevet fra regionen.

Værditabsordningen

Som boligejer har du under visse betingelser mulighed for at få fjernet forureningen ved hjælp af værditabsordningen. Opfylder du betingelserne for at blive tilmeldt værditabsordningen, kan du mod en egenbetaling på op til 40.000 kr. få ryddet din ejendom op.

Ofte vil grunden dog stadig være kortlagt efterfølgende, da det kun er den del af forureningen, der udgør en risiko for boliganvendelsen, der fjernes. Således efterlades ofte dybere liggende forurening.

Oprensning efter værditabsordningen foregår efter "først-til-mølle princippet" og betyder i praksis, at boligejerne springer regionernes miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede oprensningsindsats over.

Regionen afgør, om en ejendom opfylder betingelserne for at kunne tilmeldes ordningen. Der er i øjeblikket en venteliste på at få en oprydning med værditabsordningen.

Læs mere om værditabsordningen

Frivillig oprydning

Du kan også vælge at foretage en såkaldt frivillig oprydning, det vil sige, at du selv betaler for at få fjernet forureningen (se også spørgsmål: Kan jeg komme af med kortlægningen?).

Ja, i det fleste tilfælde er det muligt. Først og fremmest skal du vide, at hvis din boliggrund er kortlagt som "måske forurenet" (kaldet vidensniveau 1), kan du kræve, at regionen undersøger grunden indenfor 1 år. Undersøgelsen gennemføres uden omkostninger for dig. Hvis der ikke bliver fundet forurening, slettes kortlægningen på ejendommen.

Er din grund kortlagt på V2, kan du vælge at foretage en frivillig oprydning, det vil sige, at du selv betaler for at få fjernet forureningen. I dette tilfælde skal regionen godkende, at forureningen er fjernet, før kortlægningen kan slettes. Derfor anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for oprydningen.

Den 1. januar 2007 er det indført at kortlægningen på V2-kortlagte boligejendomme skal nuanceres ud fra den risiko forureningen udgør for anvendelsen af ejendommen (se spørgsmål: Kan jeg sælge min kortlagte boliggrund?).

Erfaringerne viser, at det kan være svært at sælge boligejendomme med en kortlagt forurening, blandt andet fordi banker og kreditforeninger i en årrække har været forsigtige med at give lån i forbindelse med kortlagte ejendomme. Ofte gælder det dog, at jo mere attraktiv ejendommen i øvrigt er, jo nemmere er det at sælge den.

En ny nuancering af kortlægningen er blevet indført 1. januar 2007. Nuanceringssystemet er inspireret af systemet om tilstandsrapporter ved huskøb, og er en forenklet og standardiseret måde, hvorpå regionen kan formidle oplysninger om et forurenet areal. Det forventes, at systemet vil forbedre låntagnings- mulighederne for ejere og købere af forurenede kortlagte grunde.

Nuanceringssystemet gælder kun for boligejendomme. Kortlægningen kan nuanceres som enten F0, F1 eller F2, afhængigt af den risiko forureningen udgør for boliganvendelsen. Regionen nuancerer automatisk alle boligejendomme, der bliver kortlagt på vidensniveau 2 efter 1. januar 2007.

Hvis din boligejendom blev kortlagt på vidensniveau 2 før 1. januar 2007, skal du selv anmode regionen om at nuancere kortlægningen.

Hvis du vil lave bygge- og anlægsarbejder på din kortlagte ejendom, skal du have projektet godkendt af kommune.

Kommunen kan stille krav om, at du for egen regning udfører nødvendige forureningsundersøgelser eller på anden måde dokumenterer, at det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Der er også hensynet til en evt. senere offentlig indsats, der skal varetages. Kommunen kan i den forbindelse også stille vilkår til selve arbejdets udførelse.

Kontakt derfor altid kommunen, hvis du planlægger at lave bygge- og anlægsarbejde på din kortlagte ejendom.

Lige fra den ene ende af skalaen til den anden. I bedste fald udgør forureningen ikke et problem i dagligdagen, men kun hvis den forurenede jord bliver gravet op og flyttet hen til et område med sårbart grundvand eller placeret i f.eks. en børnehave. I andre tilfælde er der risiko for at forureningen kan skade helbredet på kort eller lang sigt.

Størstedelen af de forurenede grunde i Danmark befinder sig i den lette ende af skalaen. Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord svarer til den sundhedsrisiko, der er forbundet med at spise almindelig dansk kost.

Man kan sikre sig mod sundhedsrisikoen ved at undgå for meget direkte hudkontakt med jorden. Det er især vigtigt at undgå, at børn har kontakt med jorden.

I kortlægningsbrevet fra regionen vil det ofte være beskrevet, hvori risikoen på den enkelte grund består. Ellers skal regionen oplyse det, når du henvender dig.

I forbindelse med salg af erhvervsgrunde har ejendomsmæglere pligt til at indhente forureningsoplysninger fra regionen og kommunen. Undersøg derfor altid først om ejendomsmægleren eller evt. sælgeren har oplysninger om forurening på grunden.

Du kan også selv finde ud af, om en ejendom er kortlagt, ved at henvende dig til regionen. Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer i Danmark. 

På Miljøportalen kan du selv tjekke om din grund er kortlagt:

Gå til Miljøportalen

Der findes også et grønt ejendomsskema, som kommunen udfylder, når de er blevet bedt om oplysninger om en ejendom f.eks. i forbindelse med en ejendomshandel. I det grønne ejendomsskema skal kommunen blandt andet oplyse, om de har kendskab til, om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2. Derudover skal kommunen oplyse, om der er lettere forurening på ejendommen.

Læs bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord på Retsinformations hjemmeside

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, men endnu ikke kortlagt af regionen.

Du kan evt. selv undersøge ejendommens historie, f.eks. om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer og se på beliggenheden af grunden i forhold til andre forureninger.

Se liste over en række aktiviteter, som kan have forårsaget forurening

En tredje måde du kan få noget at vide om en ejendoms forureningstilstand er gennem forureningsundersøgelser af jorden. I dette tilfælde anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. De lettere forurenede arealer, skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges.

I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive område- klassificeret som lettere forurenede områder. Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder.

Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af område- klassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Hvis virksomheden ikke selv er skyld i en forurening, kan virksomheden som hovedregel ikke blive tvunget til at betale for, at forureningen bliver fjernet. Dog kan en virksomhed i drift være bundet af et påbud om undersøgelse eller oprydning udstedt til en tidligere driftsherre, jf. jordforureningslovens § 45.

Det er i nogle tilfælde dyrere end normalt at lave ombygninger og lignende på virksomhed på en forurenet grund - navnlig hvis der skal fjernes jord fra grunden.

Hvis der er kortlagte alment tilgængelige udendørsarealer på virksomhedens område, kan kommunen desuden pålægge virksomheden mindre omkostningskrævende foranstaltninger, f.eks. indhegning og flisedækning, hvor der kan vise sig en sundhedsmæssig risiko.

Det gælder i øvrigt for mange erhvervsgrunde, at de har samme brugsværdi, hvad enten de er kortlagt som forurenede eller ej.

Den offentlige indsats på jordforureningsområdet foretages af regionerne. Indsatsen sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge på de offentlige indsatsområder, der er beskrevet i jordforureningsloven.

En erhvervsejendom på en forurenet grund er typisk kun omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandsinteresserne i området.

Ligger din erhvervsvirksomhed inden for det offentlige indsatsområde, vil forureningen indgå som en del af regionens offentlige jordforureningsindsats. Afhængigt af prioriteringen i regionen, kan der dog gå langt tid, før regionen når til din forurenede grund.

Ja, i de fleste tilfælde er det muligt. Er arealet kortlagt på vidensniveau 1, kan virksomheden selv betale for en teknisk undersøgelse. Omfanget af denne undersøgelse foreslås aftalt med regionen, da det efterfølgende er regionen, der skal vurdere, om arealet, på baggrund af undersøgelsesresultaterne kan tages ud af kortlægningen.

Er der derimod konstateret forurening på grunden, og arealet er kortlagt på vidensniveau 2, kan virksomheden vælge at foretage en frivillig oprydning, dvs. selv betale for fjernelsen af forureningen. Da regionen skal godkende, at forureningen er fjernet, før kortlægningen kan slettes, anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for oprydningen.

En erhvervsejendom på en forurenet grund er typisk kun omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, hvis forureningen udgør en risiko for grundvandsinteresserne i området.

Såfremt en erhvervsvirksomhed på en forurenet grund er omfattet af den offentlige jordforureningsindsats, skal alle bygge- og anlægsarbejder godkendes af kommunen. Der vil være information herom i det kortlægningsbrev, som virksomheden modtager fra regionen.

Er dette ikke tilfældet, kan virksomheden uden særlig godkendelse efter jordforureningsloven foretage ændringer inden for erhverv, butik, kontor og lignende. Ændringer til særlige formål af typen bolig, institution og offentligt tilgængeligt arealer etc. skal imidlertid altid godkendes af kommunen.

Generelt gælder det, at virksomheden skal anmelde flytning af jord fra forurenede arealer eller muligt forurenede arealer til kommunen.

Der kan opstå indeklimaproblemer som følge af en forurening. I så fald er sagen et arbejdsmiljøspørgsmål og derfor et anliggende mellem arbejdstilsynet og virksomheden.

Efter 2001 gælder det for reglerne i jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven, at en virksomhed kan mødes med undersøgelses- eller oprensningspåbud fra den tilsynsførende myndighed for forureninger, som virksomheden selv er årsag til, uanset om forureningen skyldes grov uagtsomhed eller blot et hændeligt uheld.

I tilfælde hvor grunden er forurenet i forvejen, kan der ved en oprensning af den nye forurening opstå problemer med at skelne mellem forurening, der er sket før hhv. efter 2001.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Undersøg altid først om ejendomsmægleren eller sælgeren har indhentet oplysninger om, hvorvidt grunden er kortlagt på V1 eller V2, eller om grunden er lettere forurenet. Det har ejendomsmægleren pligt til i forbindelse med et boligsalg.

Du kan også selv finde ud af, om en ejendom er kortlagt, ved at henvende dig til regionen. Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer i Danmark. 

På Miljøportalen kan du selv tjekke om din grund er kortlagt: 

Gå til Miljøportalen

Der findes også et grønt ejendomsskema, som kommunen udfylder, når de er blevet bedt om oplysninger om en ejendom f.eks. i forbindelse med en ejendomshandel. I det grønne ejendomsskema skal kommunen blandt andet oplyse, om de har kendskab til, om ejendommen er kortlagt på V1 eller V2. Derudover skal kommunen oplyse, om der er lettere forurening på ejendommen.

Læs bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord på Retsinformations hjemmeside

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, men endnu ikke kortlagt af regionen.

Du kan evt. selv undersøge ejendommens historie, f.eks. om der tidligere har været aktiviteter på grunden, der muligvis kan have forurenet, ved at besøge kommunens byggesagsarkiv, lokalhistoriske arkiver, snakke med naboer og se på beliggenheden af grunden i forhold til andre forureninger.

Se liste over en række aktiviteter, som kan have forårsaget forurening

En tredje måde hvorpå du kan få noget at vide om en ejendoms forureningstilstand, er gennem forureningsundersøgelser af jorden. I dette tilfælde anbefales det, at du tager kontakt til regionen og følger regionens råd og vejledning for sådanne undersøgelser.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer, skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af område- klassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Nej, du kan aldrig være sikker på, at der ikke dukker nye oplysninger op om forureninger, man ikke kendte i forvejen.

For at mindske denne risiko kan du evt. undersøge ejendommens historie eller aftale med ejeren, at der skal laves forureningsundersøgelser af grunden.

Hvis du ikke selv er skyld i en forurening, kan du ikke blive tvunget til at betale for, at den bliver fjernet (se spørgsmål og svar om private olietanke, udslip).

Du skal dog være opmærksom på, at grunden kan falde i værdi og være vanskeligere at sælge. Dertil kommer, at det kan blive dyrere end normalt at lave ombygninger og lignende på en forurenet grund, da kommunen kan stille vilkår til byggeriets udførelse (se også spørgsmål: Kan jeg bygge på min kortlagte boliggrund?).

Desuden kan bortskaffelse af forurenet jord være forbundet med omkostninger. Derudover har du også i nogle tilfælde pligt til at opretholde belægningen eller et uforurenet jordlag på din ejendom.

Regionens indsats

I Danmark er det regionerne, der står for den offentlige indsats på jordforureningsområdet. Således er det regionerne, der rådgiver om anvendelsen af en forurenet grund og står for en eventuel oprydning af grunden.

Boligejendomme er omfattet af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionerne udfører. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag.

Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge, og afhængigt af prioriteringen i regionen, kan der gå langt tid, inden regionen når til din boligejendom.

Hvis den offentlige indsats består af rådgivning om ejendommens anvendelse, vil du almindeligvis få besked om dette allerede i kortlægningsbrevet fra regionen.

Værditabsordningen

Som boligejer har du, under visse betingelser, mulighed for at få fjernet forureningen ved hjælp af værditabsordningen. Opfylder du betingelserne for at blive tilmeldt værditabsordningen, kan du mod en egenbetaling på op til 40.000 kr. få ryddet din ejendom op.

Ofte vil grunden dog stadig være kortlagt efterfølgende, da det kun er den del af forureningen, der udgør en risiko for boliganvendelsen, der fjernes. Således efterlades ofte dybere liggende forurening.

Oprensning efter værditabsordningen foregår efter "først-til-mølle princippet" og betyder i praksis, at boligejerne springer regionernes miljø- og sundhedsmæssigt prioriterede oprensningsindsats over. Regionerne afgør, om en ejendom opfylder betingelserne for at kunne tilmeldes ordningen. Der er i øjeblikket en venteliste på at få en oprydning med værditabsordningen.

Frivillig oprydning

Du kan også vælge at foretage en såkaldt frivillig oprydning, det vil sige, at du selv betaler for at få fjernet forureningen (se også spørgsmål:Kan jeg komme af med kortlægningen?).

Du kan eventuelt rejse et civilretligt mangelskrav mod den tidligere ejer, hvis du efter købet af en ejendom opdager, at den er forurenet.

Selv om sælger ikke har kendt til forureningen og ikke selv har forårsaget forureningen, kan forureningen evt. betragtes som en skjult mangel. Hvis en domstol afgør, at forureningen betyder en væsentlig værdiforringelse i forhold til den pris, du har givet for ejendommen, kan sælger blive dømt til at betale et forholdsmæssigt afslag i prisen på ejendommen.

Hvis sælgeren derimod kendte til forureningen og har holdt oplysninger om forureningen skjult under salget, kan der evt. rejses en erstatningssag.

Erfaringerne viser, at det kan være sværere at sælge boligejendomme med en kortlagt forurening end andre ejendomme, blandt andet fordi banker og kreditforeninger i en årrække har været forsigtige med at give lån i forbindelse med kortlagte ejendomme. Ofte gælder det dog, at jo mere attraktiv ejendommen i øvrigt er, jo nemmere er det at sælge den.

En ny nuancering af kortlægningen er blevet indført 1. januar 2007. Nuanceringssystemet er inspireret af systemet om tilstandsrapporter ved huskøb og er en forenklet og standardiseret måde, hvorpå regionen kan formidle oplysninger om et forurenet areal. Det forventes, at systemet vil forbedre låntagnings- mulighederne for ejere og købere af forurenede, kortlagte grunde.

Nuanceringssystemet gælder kun for boligejendomme. Kortlægningen kan nuanceres som enten F0, F1 eller F2, afhængigt af den risiko forureningen udgør for boliganvendelsen. Regionen nuancerer automatisk alle boligejendomme, der bliver kortlagt på vidensniveau 2 efter 1. januar 2007.

Hvis din boligejendom blev kortlagt på vidensniveau 2 før 1. januar 2007, skal du selv anmode regionen om at nuancere kortlægningen.

Lige fra den ene ende af skalaen til den anden. I bedste fald udgør forureningen ikke et problem i dagligdagen, men kun hvis den forurenede jord bliver gravet op og flyttet hen til et område med sårbart grundvand eller placeret i f.eks. en børnehave. I andre tilfælde er der risiko for at forureningen kan skade helbredet på kort eller lang sigt.

Størstedelen af de forurenede grunde i Danmark befinder sig i den lette ende af skalaen. Sundhedsrisikoen ved lettere forurenet jord svarer til den sundhedsrisiko, der er forbundet med at spise almindelig dansk kost.

Man kan sikre sig mod sundhedsrisikoen ved at undgå for meget direkte hudkontakt med jorden. Det er især vigtigt at undgå, at børn har kontakt med jorden.

I kortlægningsbrevet fra regionen vil det ofte være beskrevet, hvori risikoen på den enkelte grund består. Ellers skal regionen oplyse det, når du henvender dig.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Når en grund bliver kortlagt på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2, informerer regionen altid grundens ejer. Ejeren har herefter pligt til at fortælle sine lejere om de ting, de skal være opmærksomme på. Du er naturligvis velkommen til selv at kontakte regionen for yderligere information. Er I flere lejere, kan I f.eks. spørge regionen, om de vil medvirke ved et fællesmøde.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Du kan blive udsat for en sundhedsrisiko, hvis jorden er forurenet. Derfor er det vigtigt, at du kender rådgivningen fra regionen. I de fleste tilfælde er du dog på den sikre side, hvis du undgår at have direkte kontakt med den forurenede jord.

Hvis regionen skønner, at du som beboer er udsat for risiko inde eller ude, vil der blive ydet særlig rådgivning eller måske endda lavet tekniske løsninger til at formindske risikoen.

Du har i nogle tilfælde pligt til at opretholde belægningen eller et uforurenet jordlag på ejendommen.

Derudover er det dit eget ansvar at overholde de råd regionen giver om brug af arealerne, f.eks. ved havearbejde.

Endelig kan du som lejer blive nødt til at tåle ulemper i forbindelse med oprensning eller byggetekniske foranstaltninger.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Boligejendomme er omfattet af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionen udfører. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag. Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2).

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen.

Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

På Miljøportalen kan du selv tjekke om en bestemt grund er kortlagt:

Gå til Miljøportalen

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Det kan forekomme, at en forurening spreder sig til nabogrunden. Der kan være tale om spredning fra flydende forureninger, støv eller dampe, der flytter sig i jorden eller er opløst i grundvandet. Eksempler herpå er forurening fra olietanke, der typisk er placeret tæt på skel, eller klorerede opløsningsmidler fra vaskerier, der spredes med grundvandet. Risikoen for spredning afhænger af forureningens omfang og alder.

Regionen vil kunne oplyse, om der kan være risiko for forureningsspredning i det konkrete tilfælde. Derudover er der den diffuse forurening, der spredes gennem luften. Den diffuse forurening stammer typisk fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv. De fleste ældre byområder er lettere forurenet som følge heraf.

Nej, kun i sjældne tilfælde. Forureningsspredning fra en kortlagt grund kan forekomme, men det er noget, regionen overvejer og tager højde for i kortlægningen.

I de tilfælde hvor forureningen skal fjernes, må man dog som nabo tåle, at arbejdet kan brede sig ind på ens grund, men skader som følge af dette arbejde bliver erstattet efter principperne i erstatningsretten og reglerne i jordforureningsloven.

Det er regionerne, der udfører opgaven med at kortlægge/registrere, prioritere og forvalte den offentlige indsats overfor jordforurening i Danmark. Kortlægningen sker på 2 niveauer, henholdsvis vidensniveau 1 (V1) og vidensniveau 2 (V2). Hvis din ejendom bliver kortlagt skal dette meddeles dig i et kortlægningsbrev fra regionen.

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet.

Kortlægning på vidensniveau 2 (konstateret forurenet) forudsætter dokumentation for forureningen. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger derfor som hovedregel på tekniske undersøgelser af jorden.

Normalt er der ingen grund til at tro, at jorden skulle være forurenet, men hvis der er tale om et sted med megen tung trafik, eller hvis der har ligget ældre virksomheder på grunden eller i nærheden af den, så kan der være en forøget risiko for forurening.

Man skal også være opmærksom på, om jorden på stedet eventuelt er tilført fra et andet sted, før institutionen blev indrettet, eller om der tidligere har været en virksomhed på grunden, der kan have forurenet.

Ønsker du at finde oplysninger om, hvorvidt fx jeres børnehave er kortlagt som forurenet, kan du henvende dig til regionen eller til ejeren af børneinstitutionen.

På Miljøportalen kan du selv tjekke om en bestemt grund er kortlagt:

Gå til Miljøportalen

Da regionerne endnu ikke er færdige med at kortlægge alle forurenede grunde i Danmark, kan en ejendom godt være forurenet, selv om den ikke kortlagt af regionen.

Det er en del af regionernes systematiske arbejde med kortlægning af forurenede ejendomme at vurdere, om der kan være en risiko for jordforurening på den enkelte institution. Når der er en konkret formodning eller kendskab til forurening, vil institutionen blive kortlagt efter jordforureningsloven. Det vil ske med en skriftlig meddelelse fra regionen til ejeren, dvs. som regel til kommunen.

I mange byområder, typisk de ældre, er der risiko for, at jorden er lettere forurenet. Den lettere forurenede jord, er ofte et resultat af diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som stammer fra flere forureningskilder, så som bilers udstødning, industriens røg- og støvemissioner mv.

De lettere forurenede arealer skulle fra 1. januar 2007 ikke længere kortlægges. I stedet vil alle byzoner som udgangspunkt pr. 1. januar 2008 blive områdeklassificeret som lettere forurenede områder.

Det er kommunen, der står for områdeklassificeringen af lettere forurenede områder. Kommunen kan løbende vælge at inddrage/udtage større sammenhængende områder af områdeklassificeringen. Enkeltejendomme kan ikke udtages af områdeklassificeringen.

Institutionens leder kan oplyse dig om status for eventuelle undersøgelser og miljøvurderinger. Det kan desuden anbefales at lade henvendelser fra forældre til kommune og region gå gennem lederen eller forældrebestyrelsen.

I de tilfælde, hvor der bliver tale om en forureningssag, vil du blive informeret om forureningen f.eks. ved et forældrearrangement, hvor regionen eller kommunen og ofte også Styrelsen for patientsikkerhed medvirker.

Børneinstitutioner er omfattet af den offentlige indsats mod jordforurening, som regionerne udfører. Den offentlige indsats kan ske ved råd og vejledning, ved afskærmning af forureningen, ved udskiftning af jorden eller ved gennemførelse af andre tiltag. Regionens indsats sker i en miljø- og sundhedsprioriteret rækkefølge, og afhængigt af prioriteringen i regionen kan der gå lang tid, inden regionen når til din børneinstitution.

I mange tilfælde vælger kommunerne selv som daginstitutionsmyndighed eller ejer af institutionen at påtage sig opgaven med undersøgelse og oprensning eller anden form for sikring af børnene i institutionen.

Børn er blandt de dele af befolkningen, der er mest sårbare overfor en eventuel påvirkning fra en forurening.

Derfor indgår beskyttelsen af særligt følsomme grupper, så som børn, ved fastsættelse af kvalitetskriterierne for forurenet jord. Mange grænseværdier er således fastsat af hensyn til børns kontakt med forurenet jord. Når forureningen overskrider grænseværdierne, er det derfor vigtigt at mindske børnenes kontakt med jorden tilsvarende.

Der er mange måder at begrænse børns kontakt med forureningen på og dermed mindske sundhedsrisikoen. Først og fremmest skal man undgå, at børn spiser jord og sutter på snavset legetøj mv. Dernæst skal muligheden for hudkontakt med jorden mindskes. Det kan f.eks. gøres ved anlæg af græsdække, fliser, sandkasser med bund eller tæt buskads.

En meget vigtig ting er desuden at sørge for, at børnene vasker hænder flere gange om dagen, og at der holdes en høj hygiejne indendørs i institutionen.

Størstedelen af de forurenede grunde i Danmark befinder sig dog i den lettere ende af skalaen. Sundhedsrisikoen på denne jord svarer til den sundhedsrisiko, der er forbundet med at spise almindelig dansk kost.