Et af værktøjerne til at mindske forureningen fra biler, busser og andre køretøjer er de fælles europæiske krav, de såkaldte euronormer. Euronormerne sætter grænser for, hvor meget nye biler må forurene.
Miljøstyrelsen forhandler Euronormer i EU
Miljøstyrelsen er på regeringens vegne med til at forhandle reglerne på plads i EU. Alle køretøjer, der sælges i et EU-land, skal overholde euronormerne, uanset hvor de er fabrikeret. I Danmark producerer vi ikke biler, men er på denne måde med til at stille krav til de biler, vi køber fra udenlandske bilfabrikker.
Hvad betyder euronormerne
En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Den sikrer, at du overholder en række miljøkrav, når du køber en ny bil.
Når bilen godkendes, tages der højde for bilens almindelige brug. Det vil sige, at kørsel, tomgang og andre ting er regnet med. Gennem særlige afprøvningsmetoder og beregninger kontrollerer man at bilerne overholder grænseværdierne, inden de sættes til salg.
Det er en typegodkendelse af bilerne, og den tager ikke højde for kørte kilometer eller den samlede udledning fra trafikken.
Euronormer med stor effekt
Euronormerne sætter en maksimumgrænse for en række stoffer, som biler sender ud. Ingen nye biler, der sælges i EU, må forurene mere end det tilladte. En euronorm sætter grænser for, hvor mange stoffer et køretøj må udlede, men stiller ikke krav om bestemt udstyr, som katalysator eller lignende.
For det meste vil det dog være nødvendigt med en katalysator for at overholde grænseværdien for nye køretøjer. Indførslen af euronormer i hele EU har haft stor effekt. Selvom trafikken er steget, er forureningen med partikler, bly og svovl faldet.
Udslippet af bl.a. partikler og NOx fra det enkelte køretøj, er nedbragt til under 95 % af niveauet, fra før euronormerne blev indført i 1992.
Skrappere og skrappere euronormer
Gennem årene er kravene blevet stadig skrappere. Stadig strengere krav betyder at den enkelte bil udleder færre stoffer. Euronormerne begrænser udledningen fra den enkelte bil og ikke fra den samlede trafik.
Siden 1993 har Euro-normerne reguleret vægten af partikler i udstødningen. I 2010 blev der også sat grænseværdier for antallet af partikler i udstødningen.
I 2011 blev partikelfiltre obligatorisk for dieseldrevne personbiler og i 2012 for varebiler. Bilerne skal have de mest effektive partikelfiltre, der begrænser udslippet af partikler af alle størrelser med tæt på 100 %.
Se hvor meget grænserne for udledningen af NOx og partikler er blevet skærpet under Euronormer for personbiler.
Euronormer for knallerter, græsslåmaskiner, tog og fritidsbåde
EU har også fastsat euronormer for luftforurening fra knallerter og motorcykler, ikke-vejgående maskiner, blandt andet tog, entreprenørmaskiner og havemaskiner, og for fritidsbåde.
Euronormer for personbiler
Euronormerne sætter stadig skrappere krav til udledningen af en lang række stoffer. Tallene viser udledningen fra den enkelte bil og ikke fra den samlede trafik. De samlede euronormer kan ses på DieselNet
For personbiler er grænsen for, hvor mange partikler de må udlede, blevet markant lavere:
Kravene for udledningen af kvælstofoxider (NOX ) er ligeledes blevet skærpet for både benzin- og dieselbiler.
Love og bekendtgørelser
Når du køber, importerer eller forhandler et nyt køretøj, er det fabrikantens ansvar at euronormen er opfyldt.
Euronormerne for lastbiler, busser, person- og varebiler er skrevet ind i den danske færdselslov. Du kan læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside
Euronormerne for ikke-vejgående maskiner er gennemført i dansk lovgivning i denne bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner (på Retsinformation)
For at mindske luftforureningen fra brændstoffer har EU fastsat regler, der begrænser mængden af bly, svovl og partikler.
Det er ikke kun selve bilernes mekanik, der stilles krav til. Også det brændstof, der hældes i tanken, er der regler for. Langt de fleste køretøjer i verden kører på benzin eller diesel. For at mindske luftforureningen fra disse brændstoffer har EU fastsat regler, der begrænser mængden af bly, svovl og partikler.
Blyfri benzin blev obligatorisk i EU i 2000, men i Danmark har benzinen været fri for bly siden midten af 1994. Desuden er svovlindholdet i såvel benzin som diesel blevet væsentligt mindre over de senere år, hvilket også har den gode sideeffekt, at der slipper færre partikler ud i luften.
Læs de danske regler for benzin og dieselolie på Retsinformation.
Også øvrige brændstoffer så som kul, fyringsolie og skibsbrændstoffer er der regler for. Læs dem på Retsinformation.
Brændstoffer uden svovl
1. januar 2009 blev diesel og benzin uden svovl den eneste valgmulighed, når man tanker bilen i EU. Men allerede fire år før denne dato havde Danmark indført svovlfri brændstoffer på alle tankstationer. I 2004 besluttede Folketinget at lempe afgiften for svovlfri benzin og svovlfri diesel. Det betød, at oliebranchen besluttede kun at sælge de svovlfri brændstoffer.
Miljøstyrelsen beregnede, at de sparede emissioner af NOX, HC, CO, partikler og SO2 ved at bruge svovlfrit brændstof svarer til en samlet miljøgevinst på ca. 140 mill.kr om året.
Miljøstyrelsen får ofte breve fra borgere, der klager over, at biler holder med motoren i tomgang. Der er imidlertid gjort en række tiltag for at komme problemet til livs.
Kommunerne er ansvarlige for regler for tomgang, fordi eventuelle gener normalt vil optræde lokalt i byområder. Det er derfor også bedst, at det er den enkelte kommune, der bestemmer, om der er brug for regler om tomgang i lokalområdet. En stor del af de danske kommuner har allerede indført regler om tomgang.
Kommunerne har siden 1982 haft mulighed for at fastsætte regler om biler, der holder med motoren i tomgang.
Læs reglerne i bekendtgørelse nr. 639 af 13. juni 2012 om miljøregulering af visse aktiviteter, kapitel 9 (på Retsinformation)
Henvend dig til din kommune og få oplyst, om der er regler for tomgang i din by.
Kampagner mod tomgangskørsel
Overtrædelser af bestemmelserne meldes til politiet og kan straffes med bøde. I praksis er det imidlertid svært at kontrollere om reglerne overholdes. For at opfordre bilejerne til at slukke motoren har Miljøstyrelsen, kommunerne og FDM ved flere lejligheder gennemført kampagner.
Se for eksempel Københavns kommunes folder Tomgangskørsel fører ingen vegne
Udslippet af skadelige stoffer fra biler i tomgang er reguleret via de fælles europæiske normer for luftforurening fra biler (euronormerne) . Euronormerne er blevet skærpet væsentligt over de seneste 15 år, hvilket samlet set har ført til en reduktion på over 90 % i udslippet af svovl og kvælstofoxider fra nye biler. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at de miljømæssige skader fra biler, der holder med motoren i tomgang, er væsentlig mindre i dag end i 1982, hvor tomgangsreglerne blev indført. Dog er der fortsat tale om en lokal forureningskilde.
I 2018 introducerede den danske regering en række initiativer mod luftforurening og klimaforandringer i rapporten ”Sammen om en grønnere fremtid”. Et af initiativerne omhandler en dedikeret indsats mod snyd med NOx-begrænsende udstyr på lastbiler.
I EU er der vedtaget de såkaldte euronormerne der indeholder grænseværdier for hvor meget et køretøj må forurene, SCR-systemer (Selective Catalytic Reduction) anvendes derfor i store lastbiler for at fjerne kvælstofoxider (NOx) fra udstødningsgasen. I 2018 blev der gennemført et pilotprojekt med fokus på manipulation af SCR-systemerne i Danmark, du kan læse mere om projektet her. Baggrunden for projektet var, at flere færdselskontroller både i Danmark og andre lande, har vist at manipulation med SCR-systemerne er udbredt blandt vognmænd.
Der blev på finansloven 2019 afsat tre mio. kr. i 2019 og tre mio. kr. i 2020 til en dedikeret indsats mod snyd med NOx-begrænsende udstyr på lastbiler. Arbejdet udføres i samarbejde mellem Rigspolitiet, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen. På baggrund af dette samarbejde er der blevet udarbejdet følgende to rapporter omhandlende NOx-snyd for lastbiler:
2019: Control of SCR-systems using roadside remote sensing
2020: Real Driving Emission in Copenhagen
Control of SCR-systems using roadside remote sensing
I 2019 blev der udarbejdet et projekt der fokuserede på manipulation og fejl på SCR-systemerne. Projektet havde til formål at undersøge omfanget af manipulation og fejl på SCR-systemerne, og hvilken betydning det havde for udledningen af NOx. Derudover blev forskellige RDS-metoder (Remote Sensing Devices) undersøgt, og hvordan de kan anvendes til rutinekontrol af SCR-systemer. Projektet er udarbejdet af Danish Centre for Environment and Energy (DCE) og NEQ ApS.
Rapporten foreslår tre primære grunde for at SCR-systemerne ikke fungere optimalt; manipulation, kold operation eller manglende vedligeholdelse.
Real Driving Emission in Copenhagen
I 2020 blev der udført et projekt, hvor det blev undersøgt hvorledes simulerede vareleverancer ved lastvogne og varevogn ville udlede NOx ved bykørsel. Kørslerne foregik i København. Projektet er udarbejdet af EXIS sammen med ECM og Applus Danmark.
I projektet er tre tunge lastbiler og en varebil blevet testet for en række emissionsparametre, og for hvordan systemet til efterbehandling af udstødningsgas fungerer. Alle køretøjer var dieseldrevne, som det ofte bruges ved varetransport.
Nogle af konklusionerne fra rapporten er følgende:
Hvis motoren er for stor i forhold til lasten eller køretøjet køre med lav hastighed og mange stop (som ofte sker i byen), kan det være at motoren ikke bliver belastet nok og derfor har en lavere arbejdstemperatur. Dette kan medføre at rensningen af NOx ikke foregår optimalt.
Motoren opvarmes og nedkøles hurtigere på tunge køretøjer end på mindre køretøjer. Derfor kunne det overvejes at benytte forskellige tilladte maksimumstider ved tomgang, for henholdsvis små og tunge køretøjer.
Partikeludledningen fra køretøjerne var konstant lave medmindre der foregik regenerering.
Undersøgelse bygger på et meget lille antal testede køretøjer og der bør således udføres flere undersøgelser.
For at få flere til at anskaffe en dieselbil med partikelfilter opkræves der årligt et partikeludledningstillæg på 1.000 kr.
Fritagelse for partikeludledningstillæg
Alle nye personbiler og varebiler, der kører på diesel, og som udleder for mange partikler, får fra 1. januar 2010 et tillæg til vægt- og ejerafgiften på 1.000 kr. årligt. Tillægget gælder de biler, der enten ikke overholder EU-normen om udledning af højst 5 mg partikler pr. kilometer, eller biler der ikke har eftermonteret et effektivt partikelfilter. Tillægget fritages, hvis man lader et godkendt partikelfilter installere på køretøjet. Kontrollen af, at det eftermonterede partikelfilter er godkendt og virker, foretages af en synsvirksomhed. Det er vigtigt at sikre, oplysninger om eftermontering af partikelfilter bliver registreret i Motorregisteret (DMR), således at tillægget ikke opkræves. Hos Skat er det muligt at læse mere om reglerne for registrering af partikelfilter i Motorregisteret.