Arbejdet blev organiseret i arbejdspakker og dokumenteret gennem løbende statusrapporter og kvartalsvise opfølgninger. Fra begyndelsen var det klart, at opgaven var kompleks: Der skulle udvikles fælles datamodeller, åbne API’er og standarder, og der skulle skabes enighed om, hvordan data kan og bør deles på tværs af systemer og organisationer. Projektforløbet var præget af et stort engagement fra alle parter, og der blev opnået væsentlige fremskridt i arbejdet med at definere og afprøve datamodeller, udvikle integrationer og skabe fælles forståelse for data som fælleseje. Undervejs blev der afholdt en række workshops, følgegruppemøder og brugertests, hvor erfaringer blev delt og tekniske specifikationer og løsninger blev justeret. Projektet har skabt en stærk platform for videre arbejde, men det er også tydeligt, at der fortsat er behov for udbredelse, modning og videreudvikling, før den fulde værdi kan realiseres. Udfordringer - især omkring integration, datakvalitet og praktisk anvendelighed - blev i vid udstrækning håndteret gennem dialog, prioritering og løbende tilpasning. Det har betydet, at platformen i dag står som et solidt teknisk fundament, der kan sikre kommerciel skalering gennem integrationer til andre digitale løsninger. OpenCirc er således udviklet til at være bindeleddet mellem specialiserede værktøjer, der hver især styrkes gennem interoperabilitet.
Opencirc – Integrated open access tool enabling circularity in construction
Projektet blev gennemført i et bredt partnerskab bestående af Openframe, DTU Construct, Azilis/Your Fair Share og flere øvrige aktører.