Mange ejendomme er kortlagt på baggrund af olie- og benzinforurening (kulbrinter). Denne type forurening er kendt for generelt at blive nedbrudt af naturlige mikroorganismer. Hidtil har det dog været vanskeligt at dokumentere nedbrydningen for en konkret lokalitet.
Rapporten beskriver en DNA-baseret metode til kvalitativ dokumentation for naturlig nedbrydning af kulbrinter i jord og grundvand. Metoden omfatter DNA-sekventering af prøver fra det forurenede område samt referenceprøver fra uforurenede områder på samme lokalitet.
I forbindelse med projektet er der analyseret 118 jordprøver og 100 grundvandsprøver, der primært er udtaget fra kulbrinteforurenede lokaliteter. Resultaterne viser signifikante forskelle mellem sammensætningen af bakterier i hhv. forurenede og uforurenede prøver. Der blev identificeret både positive og negative indikatorpopulationer, der vurderes at afsløre, om naturlig nedbrydning har fundet sted i den pågældende prøve.
Den beskrevne metode vurderes at være et brugbart værktøj på lokaliteter, hvor risikovurderingen baseres på naturlig nedbrydning i f.eks. JAGG eller GrundRisk, og hvor man ønsker lokalitetsspecifik dokumentation for at nedbrydningen finder sted.