Der blev installeret 156 sensorer på 91 målesteder til at måle vandstand, vandføring, temperatur og stofkoncentrationer. Selvom projektet involverede omkostninger til måleudstyr, gav det grundlag for bedre potentiale for at reducere effekter i recipienterne gennem præcist målrettede tiltag.
Projektet har sammenlignet PULS-indberetningsniveauer på usikkerhed og omkostninger. Softwaresensorer viste sig velegnede til brug på overløbs-bygværker med betydelig miljøpåvirkning, etableringsomkostningerne hertil er dog større. Screeninger på niveau 1 anbefales derfor til at identificere bygværker, der kræver dybere overvågning.
Der er udviklet metoder til at måle i recipienten for at undgå driftsmæssige ulemper ved målinger i afløbssystemet, men også for at fokusere på effekten i recipienten. Projektet demonstrerede pålidelig anvendelse af software-sensorer til at overvåge emissioner fra overløbsbygværker og målte kvælstof, fosfor og organisk stof.
Angående reduktionstiltag fokuserede projektet på reduktion af stofforurening fra overløb frem for antallet af overløbshændelser. Ombygninger af overløbsbygværker resulterede i betydelig reduktion af overløbsmængder og -frekvenser. Sedimentationsforsøg med jernklorid i rørsystemer viste, at eksisterende infrastruktur kan bruges til at binde opløst fosfor i partikler.
En samfundsøkonomisk analyse af ombygninger af overløbsbygværker viste både positive og negative økonomiske konsekvenser. Nogle miljøgevinster som reduceret kvælstof og fosfor kan værdisættes, men det kan rekreative værdier og forbedringer i vandløbsmiljøet ikke, hvilket påvirker det samlede resultat. Ombygning af overløbsbygværker kan give miljømæssige gevinster, men en helhedsorienteret vurdering af effekter vandløbskvalitet bør inkluderes for at forstå de fulde konsekvenser.