Erhvervsaffaldsanalyse 2025

Fordelingsnøgler for branchegrupperingerne ’byggeri’, ’sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger’ samt ’landbrug’

Den 1. oktober 2025 trådte det udvidede producentansvar (EPR) for emballage i kraft i Danmark, hvilket pålægger producenter og importører ansvar for indsamling og behandling af emballageaffald. For at fordele omkostningerne fastlægges fordelingsnøgler jf. Emballagebekendtgørelsen. Fordelingsnøglerne angiver emballageandele i fraktioner i husholdnings- og erhvervsaffaldet. Denne rapport omhandler erhvervsaffald. Erhvervsnøglerne indskrives i emballagebekendtgørelsen og danner grundlag for kompensation mellem blandt andet affaldsproducerende virksomheder og emballageproducenter.

Miljøstyrelsen har med denne rapport udvidet tidligere analyser til at omfatte branchegrupperingerne byggeri, sundhedsvæsen/sociale foranstaltninger og landbrug. Metoden bygger på visuelle besigtigelser af 45 virksomheder, hvor emballageandelen i fraktioner som blandt andet papir, plast, metal og træ er undersøgt.

Rapporten afdækker desuden udfordringer med sorteringspraksis, især i byggeri og landbrug, hvor en større del af det genanvendeligt affald ender i restaffald. Rapporten peger på, at ensartede kommunale krav og bedre sorteringsrutiner og afsætningsmuligheder er nødvendige for at optimere affaldshåndteringen og understøtte det udvidede producentansvar.


Læs Erhvervsaffaldsanalyse 2025