Projektet fokuserer på udvindelsen af flere komponenter fra tang, der kan anvendes i produktionen af surfaktanter. Det er beskrevet, hvilke komponenter der kan udvindes fra tang og hvordan disse komponenter skal behandles for at kunne indgå i en afsluttende surfaktantsyntese. Resultaterne viser tydeligt, at der kunne udvindes tre forskellige komponenter fra tang, som kunne nedbrydes og anvendes i syntesen af flere forskellige surfaktantkandidater. Deraf er én af surfaktanterne meget lovende. Denne kandidat viste sig at være konkurrencedygtig med kommercielt tilgængelige surfaktanter mht. performance og pris. Derudover viste det sig, at denne surfaktant kunne syntetiseres med en biokatalytisk metode, hvilket demonstrerede den høje grad af klimavenlighed for denne biobaserede surfaktant.
Udvikling af bæredygtige surfaktanter baseret på upcyclede restfraktioner
Rapporten beskriver potentialet i tang som en bioresurse til produktionen af klimavenlige biobaserede surfaktanter.